Snak

Mere indhold efter annoncen
Igen må man bare konstatere, at den manglende skarphed foran mål koster point. 2 stolpe skud og en Amauri tilbage i den form vi bedst kender ham i. Så er det op ad bakke.
Ja manglende skarphed koster som regel point, vi skabte bare ingenting. Moise kean skyder bare udefra og rammer så stolpen, det var ikke en chance.
At Gatti er farligste mand og må tage skud udefra feltet siger alt

Jeg husker ikke nogle egentlige kreerede chancer. Holdet var sat håbløst op. Prøvede med indlæg som ikke fandt det lille felt. Man kunne måske prøve at variere og prøve at spille rundt om feltet og noget 1-2 afleveringer..
Før kampen var vi det hold der havde skrabet 4. Færrest point ind fra et tidspunkt her efter det nye år (kan ikke huske fra hvornår han sagde) men når man så kigger ned over holdene i serie a, kan sådan en “pointhøst” kun tilskrives træneren. At angriberen er uskarp gør ikke allegri ansvarsløs, så må han jo stille med en anden/anden opstilling/anden måde at angribe på
la vecchia signora
Selvfølgelig var Kean´s stolpeskud en chance. En ganske stor en af slagsen endda, som enhver skarp topangriber havde sparket ind.
Der er ingen der siger Allegri er ansvarsløs, men det er kun Napoli og Inter i Serie A, der har skabt flere chancer end Juventus i denne sæson, så meget falder tilbage på spillernes skarphed, eller mangel på samme. Altså er det største problem i bund og grund mangel på kvalitet i spillertruppen.
Hvilken anden topklub, hvilket vi snart ikke kan tillade os at kalde os længere, ville give en manager så lang snor? Eksempelvis er det for mig at se en megastor fejl ikke at benytte Yildiz i sådan en kamp. En spiller der med afstand ejer de største kreative evner på dette hold. Det ville også kunne bringe Chiesa på den position, som han allerbedst kan spille nemlig på venstrekanten og samtidig få Iling væk derfra. Man kunne i det hele taget som træner prøve mange andre konstellationer af, men det forbliver vedvarende ineffektive opstillinger, hvor Juve altid ender med at producere enormt få chancer. Udgangspunktet er alt for ofte med et defensivt sigte. Vi kan sagtens diskutere kvaliteten af vores angribere, men de bærer så absolut ikke ansvaret for de stadigt dårlige resultater alene. Der SKAL en stor oprydning til før end tingene kan tage en ny og positiv udvikling - og den kan jeg ikke Allegri stå i spidsen for. Lige nu skal man sidde og heppe på en Intersejr over Napoli (hvilket gør ondt langt ind i sjælen), at Roma snubler mod Sassuolo osv., osv. Selv mod ligaens mindste hold, tør man ikke tro på noget godt. Det er sgu blevet for lavt det her.
Så den lige igen, my bad ift Kean, huskede den anderledes. Dog har jeg en anden definition af aldeles stor chance.

Vi kan sagtens være enige om at der mangler kvalitet, men jeg tror ikke et sekund på at man ikke kan få mere ud af den trup. Vi er ikke Monza og burde klart havde hævet flere point hjem den sidste måned
la vecchia signora
Mere indhold efter annoncen
Annonce
hvor Juve altid ender med at producere enormt få chancer.


Det er faktuelt forkert, da det kun er Napoli og Inter der skaber flere chancer end Juve i Serie A. Problemet er at vores spillere er for dårlige til at score på chancerne.
Jeg må også indrømme, at jeg er undervældet af kvaliteten i truppen.

Vlahovic - som har ligaens største bruttolønpakke i ligaen - levede endelig op til sin løn i januar… Hvor efter han forsvandt igen. Han har vel været MIA for den største del af sin tid i juve? Allegri bærer nok sin del af skylden, som en træner altid gør, men med den løn og den pris, forventer jeg mere. Det er ikke kun et spørgsmål om de brændte chancer, men også med sin tilstedeværelse at gøre andre holdkammerater mere målfarlige. Jeg håber vitterlig at vi kan sende serberne afsted og få lidt penge i kassen. Anonyme boldflyttere må kunne fås billigere andet steds.

Een af de dispositioner, som Allegri får på puklen for pt. er at Yildiz ikke spiller mere. Jeg er glad for Yildiz - billig kvalitetsspiller fra egner ungdomsrækker - men han er også kun 18 år.

Hvis den største kritik af Allegri er, at han ikke bruger en 18 årlig nok, synes jeg at problemet ikke kan blive mere tydeligt..,, Hvis en 18 årig af egen avl skal redde holdet, er holdet måske ikke værd at redde?

Der skal virkelig skiftes ud og opgraderes til sommer. Den nye sportsdirektør har ikke tryllet endnu, men jeg håber godt nok, sommervinduet giver anledning til optimisme - for jeg er godt nok svært undervældet lige nu.
Holder med Juve. Sympatiserer med Læger uden grænser og Folkekirkens nødhjælp
Vedr. Amauri, så var det sjovt, hvor meget virak der var her i tråden om tråd-titel i januar, da han scorede mål. Det er ligesom forstummet lidt igen. Men det er vel stadig Allegri´s skyld at han ikke formår at score på sine chancer, og bliver smidt ud fordi han ikke kan styre sit temperament.
Var jeg i øvrigt den eneste der undrede mig over, hvor han havde støvet det næseplaster fra slut 90´erne op til kampen igår? Om ikke andet, så fik vi definitivt bevis på, at næseplastre ikke giver mere ilt til hjernen baseret på gårsdagens præstation.
Men ellers enig med Juvetossen omkring Amauri. Kan vi få lidt mønt ind på ham, så skal han ud. Alt for høj løn (der i øvrigt stiger yderligere fra næste sæson) i forhold til hans præstationer og en lorte attitude på banen. Alt omkring ham skriger bare BØV.
Effektivitet er en interessant ting at se på. Det er dog, efter min mening, lidt forsimplet, blot at kigge på konvertering.

En afslutnings kvalitet er et produkt af flere ting, udover "blot" spillerens evner. Fx hvor afslutningen falder, kvaliteten af oplæg, med hvilken kropsdel der afsluttes osv.

Jeg kiggede lidt på de syv øverste på topscorerlisten (Lautaro, Vlahovic, Giroud, Dybala, Osimhen, Zirkzee og Thuram).

Her ligger Vlahovic fx i den lave ende, når man ser isoleret på konvertering.

Lautaro: 27%
Vlahovic: 16%
Giroud: 21%
Dybala: 27%
Osimhem: 20%
Zirkzee: 14%
Thuram: 15%

Videre kan man se lidt på hvor den enkelte spillers afslutninger er faldet. Nedenfor den relative andel af afslutninger der er faldet udenfor modstanderens felt.

Lautaro: 17%
Vlahovic: 20%
Giroud: 11%
Dybala: 40%
Osimhem: 7%
Zirkzee: 30%
Thuram: 11%

Da kun 13% af alle mål i ligaen bliver scoret udenfor boksen, afhænger den enkelte spillers effektivitet naturligvis i høj grad af hvor afslutningerne sendes afsted fra.

I ovenstående falder både Dybala og Zirkzee selvfølgelig i øjnene.

Man kan også hæfte sig ved, at en spiller med Vlahovic´ højde og fysik, afslutter udenfor feltet hver femte gang. Det kan selvfølgelig både hænge sammen med hans beslutninger og ikke mindst de chancer hans medspillere skaber for ham.

Derudover er det væsentlig, hvordan spillerne afslutter. Nedenfor er anden af afslutninger med hovedet.

Lautaro: 19% / 9%
Vlahovic: 22% / 13%
Giroud: 32% / 42%
Dybala: 1% / 0%
Osimhem: 35% / 18%
Zirkzee: 8% / 0%
Thuram: 8% / 10%

Kun 17% af alle mål i ligaen bliver scoret på hovedet og dermed har det også væsentlig indflydelse på effektiviteten. Det er klart, at nogle spillere har nogle klare fysiske fordele, men tendens viser sig som hovedregel også for spillerne ovenfor.

Ovenstående stats giver ikke en konklusion, men snarere lidt nuancer til debatten.
tak Rosso - det er dejligt med assistance og nuancering.

Jeg er ikke uenig i at debatten indeholder flere facetter end vi giver udtryk for. Med skud uden fra feltet, menes der også vel også frispark, hvor Vlahovic faktisk har scoret en enkelt. Så nuanceringen skal vel også nuanceres yderligere? Er selv i tvivl.

Min opfattelse af Vlahovic, hænger også sammen med hans tekniske formåen, hvor særligt en god førstegangsberøring kunne betyde meget. Så mens Vlahovic nok har fysikken til at skærme en bold, er han ofte ikke i stand til at holde den indenfor afskærmningsafstand. Og så hjælper fysikken ham alligevel ikke.

Vi har haft store problemer i angrebet i Contes tid og før. I nyere tid har Tevez og Ronaldo dog løftet store byrder. Jeg sidder dog mest og savner en ny Tevez, da Tevez både i pris, løn, indstilling, teknisk formåen og drive var i særklasse. Når Vlahovic vil have ligaens største løn, må han finde sig i at blive sammenlignet med de største. I den sammenligning, synes jeg han kommer til kort på de fleste parametre. Men det er bare mig.

Holder med Juve. Sympatiserer med Læger uden grænser og Folkekirkens nødhjælp
Annonce