Redigeretsøn 15. jun 14:25
Jeg forstår godt din skepsis, Pogba, men jeg mener også, at problemet bør ses i det større perspektiv, nemlig at Juventus som projekt i dag står meget svagt. Klubben har mest af alt brug for stabilitet, erfaring og en sundere, mere balanceret mentalitet, både blandt spillerne og i truppen som helhed. Først når det er på plads, kan man begynde at genopbygge et projekt med reel sammenhængskraft, hvor der etableres en klarere kontinuitet mellem Next Gen og førsteholdet. Tilføjelse: Med balanceret mentalitet, mener jeg , at spillerne har virket skiftevis nervøse, usikre, stressede eller uafklarede når de havde bolden, men mest af alt virker det som om der mangler tiltro til hinanden og til deres egen rolle.
Det siger også noget om klubbens nuværende status, at både Conte og Gasperini takkede nej. Det gør ondt på selvtilliden i og omkring Juventus, men det tvinger også klubben til at indse, at man ikke længere fremstår som et særligt attraktivt projekt. Det handler ikke kun om kvaliteten i spillertruppen, men også om de mange, konstante retningsskift. Skal Juventus spille powerfodbold, possession eller noget tredje? Den identitetskrise begyndte allerede under Agnelli, og den er endnu ikke blevet løst.
Allegri blev hentet tilbage for at sikre et solidt bundniveau, men det virkede i højere grad som et forsøg på at udskyde den større diskussion om spilfilosofi og identitet, end som en reel løsning. Og da Motta pludselig blev bragt ind, gik det hurtigt, måske for hurtigt. Mange blev forført af idéen om at blive et possession-baseret hold, men man undervurderede helt grundlæggende, hvor svært det er at ændre identitet uden de rette spillertyper. Derudover var Motta alt for fokuseret på at implementere sin spillefilosofi og rotationsprincip fra første dag, hvilket også virkede alt for forhastet i bagklogskabens klare lys.
Juventus’ trup fremstår fragmenteret, sammensat af spillere, der ikke komplementerer hinanden, og som er købt af skiftende sportsdirektører med forskellige idéer. Resultatet er en alt for dyr trup, uden én eneste spiller, der reelt er blandt de bedste på sin position i Serie A (måske Yildiz og Thuram nærmer sig).
Det er i den kontekst, Juventus nu skal bygge noget nyt. Ikke med målet om at vinde Serie A om et år eller to, men med fokus på at skabe kontinuitet og en langsigtet strategi i forhold til rekruttering og udvikling. Man skal satse på spillere, der passer ind i en klar spillestil, enten unge talenter som Yildiz og Adzic eller spillere i starten af 20’erne, som for eksempel Conceição, hvis vi taler hypotetisk.
Derfor er jeg også helt okay med Tudor som løsning lige nu. For mig handler det ikke om træneren, problemet stikker langt dybere. Juventus skal ikke fokusere på titler, men på at få skabt klare rammer omkring førsteholdet. Hvem spiller hvor? Og har de spillere de naturlige kvaliteter og den skoling, der skal til for at udfylde netop den rolle? Der har været alt for mange tilfælde, hvor spillere er blevet kastet rundt i forskellige positioner uden en tydelig plan.
Jeg håber, og tror, at Comolli forstår det. At hans fokus er netop der, hvor det bør være, nemlig på at opbygge struktur, identitet og kontinuitet. Det er det, Juventus har allermest brug for lige nu.