Snak

Ja, hele fire mål i samme kamp er et sjældent syn - og dejligt de formår at holde kadencen og få lidt selvtillid i Jonathan David.

David virker i øvrigt til at være fint integreret, og særligt Kulalu, Wes, Thursm og David lader til at hygge sig sammen. Godt sammenhold er jo ikke alt, men alligevel rart at se - særligt efter forlydenderne om en presset spillertrup efter Mottas periode….

Boga er plads og Holm er vel også rimelig på plads. Ved godt at Romano siger “let’s go”, men Joao Mario er ikke afklaret omkring hans del af bytte handlen. Vi må se om han ryger til Bologna.
Edit: låne byttet bekræftet

Begge spillere kommer på lån, og det skulle eftersigende været indgået på fornuftige vilkår, da ledelsen siden i sommer har kørt ny procedure for lån. De nye regler skulle være årsagen til at Kuolo Mani røg til Tottenham i sommer og ikke fortsatte hos os. Selvom Kuolo Mani ikke har brilleret i Tottenham kunne jeg nu godt ønske ham retur på fornuftige vilkår - men forholdet til PSG er vel ikke det bedste efter i sommer.

To tynde advarsler til Kakulu og en målmand uden venstreben. Så bliver det svært.

Dette er ikke et normalt indlæg efter kampen. Det handler ikke om, hvad der skete på banen i 90 minutter mod Inter. Dette er et indlæg for at tale imod uretfærdighed og hykleri — for det er nødt til at stoppe.

Vi Juventini er gennem årene blevet opdraget til at skamme os over vores klubs historie. Jeg siger: lad være med det. Sæt jer ind i tingene. Informationen er frit tilgængelig online. Del den. Stå sammen og forsvar vores elskede Juventus. Hvis ikke vi gør det, er der ingen andre, der gør det. Det vi så i går — og ikke kun i går — er hykleri og uretfærdighed.

Billedet, der allerede går viralt, vil blive stående i calcio-historien som et symbol på netop det. Som det ufortjente røde kort til Pierre Kalulu efter to situationer, der ikke burde have ført til noget. Den første mod Barella burde aldrig have givet gult. Den anden, med Bastoni, var simulation — og derefter fejring af en uretfærdighed. Det er imod sporten, imod fairplay, og imod at være et forbillede for millioner af børn, der ser med.

Det samme hykleri så vi efter Zielinskis mål, hvor visse Inter-fans reagerede aggressivt og fornærmende over for Juve-ledelsen, så de måtte forlade tribunen før tid. Der er en lang tradition for at vende fortællingen, så de fremstår som ofre — selv når episoder går deres vej.

Og hvad med trænerens udtalelser om, at han altid ville indrømme dommerfejl til egen fordel? Eller gamle billeder, der viser helt andre handlinger på banen? Eller sociale medier, hvor Juventini angribes med selektiv statistik, mens man ignorerer episoder, hvor dommerkendelser historisk har været til Inters fordel?

Vi taler om straffespark givet og ikke givet, røde kort givet og ikke givet. Vi taler om fejrede simulationer, mens man samtidig fremstiller sig selv som symboler på renhed og ærlighed. Vi taler om scudetti fejret under kontroversielle omstændigheder. Historien er der — dokumenteret — hvis man vil se den.

Og det stopper ikke på banen. Off-field sager, retlige forløb, disciplinærsager — behandlingen af Juventus sammenlignet med andre klubber. Mediernes vinkling. Overskrifterne. Billederne. Historierne der prioriteres — og dem der gemmes væk. Det skaber en fortælling, som påvirker fans verden over.

Vi Juventini er blevet konditioneret til at tie, til ikke at tale om dommere, til bare at acceptere. Men frustrationerne bygger sig op: Verona, Lazio, Fiorentina, Bologna, Inter — og mange flere episoder denne sæson. Derfor var det bemærkelsesværdigt at høre klubbens ledelse stå frem og sige klart fra efter kampen: at det var uacceptabelt, at det skadede mere end blot tre tabte point — det skadede italiensk fodbold.

Budskabet til fansene er klart: vi står sammen mod det, vi oplever som uretfærdighed, og vi giver ikke op. Samtidig må vi også erkende vores egne fejl og ansvar — men vi må ikke ignorere rødderne til de problemer, vi står med i dag.

Dette indlæg handler ikke om spillernes præstationer — men én ting skal siges: stor respekt og applaus til holdet.

Haha, kunne du ikke bare have linket i stedet? Så havde du om ikke andet sparet AI-transskriberingen.

http://youtube.com/watch?v=_LqTy_pPlew

Ja, det var tynde kort og et ærgerligt nederlag.
Vi spillede ganske solidt, og mest af alt var Inter til at tale med. Jeg sad ærligt talt og tænkte, at hvis det var Italiens nummer 1 imod nummer 4, så mangler Italienske hold en del i forhold til resten af Europa.

F.eks den manglende rutine. Når man har fået et gult kort på udebane, skal man ikke strække sin arm ud som Kulalu gjorde - særligt ikke med ryggen til dommeren. Det er en åben invitation. Andre små fejl kan sikkert også påpeges - og særligt vores målmand, hvor det første mål kun kan forklares ud fra han kun kan bruge et af sine ben til at parere med (gad vide om angribere i de andre klubber tager noter). Vi må bare erkende at vi har langt ved at gå, og resten af de Italienske hold nok også.

Men når det så er sagt synes jeg stadig det går fremad. Hvem ved hvad der ville ske hvis kunne finde en prime Buffon, prime Barzagli og en angriber der kunne komplementere David. Måske kan vi udvikle på det vi har, men med Vlahovic ude af døren til sommer, kunne der måske findes midler til indkøb - hvis vi så altså kan finde de rigtige spillere.

Stadig forsigtig optimist, selvom de sidste 10-14 dage har været nederen.

Nogen gange ældes ens kommentarer med ynde - desværre. Italiens nummer 1 og 5 brillierede med efterfølgende nederlag i Europa på henholdsvis 2 og 3 mål…. Altså mod Bogø og Gala.. Men det er også svære udebaner.

Det kan være at vi ikke mangler rigtigt meget i forhold til resten af serie A, men i forhold til Europa mangler der vist en del. Sikke nogle uger

Fra den 1. Februar til den 1. Marts har vi spillet 8 kampe.

Resultaterne har svigtet og vi har lukket 21 mål ind - lidt over 2,5 mål ind pr. kamp. Det er ikke kun forsvaret som har svigtet, da vi oppe foran heller ikke har den fornødne effektivitet. Den revitalisering som vi så kort efter Spallettis tiltrædelse virker forsvundet som dug for solen. Der virker (igen igen) langt til fordums styrke, og det er svært at se en hurtig tilbagevenden til toppen.

Den resterende del af sæsonen skal virkelig være fejlfri hvis vi skal gøre os håb om top 4. Og lige nu tvivler jeg ærligt talt om det kan lade sig gøre. Men conference league skal jo også prøves? Hvad tænker I andre?

Optimismen døde desværre hurtigt. Kan stadig godt lide, at spillestilen er mere fremadrettet, men efter at holdet er gået ned i kadence, så er middelmådigheden hos op til flere spillere igen begyndt at vise sig. Alle har kvalitet, men vilje og indsats svinger i øst og vest.

Bremer, Yildiz og Mckennie er stadig de eneste tre, der leverer og stikker ud på en kontinuerlig basis. Gatti og Locatelli (skraldemand extraordinaire) er to gode italienske soldater, som begge virker til at have klubben i hjertet. Det trækker meget op. Har ikke opgivet Davids og tør ikke tænke på, hvad Zhegrova kan blive til, hvis han udvikler en fodboldhjerne.

Resten er ærlig talt ikke nogen, som jeg ville savne, hvis de forlod klubben. Men vi har også set, at det her hold kan levere. Især i starten med Spaletti, så helt afskrive det kan jeg heller ikke få mig selv til.

Ja, vi må se. Kampprogrammet er den nærmeste tid skulle være nådigt, og uden hverken coppa’en eller UCL så burde der komme nogle point pp kontoen og tankes lidt selvtillid - men det virker godt nok skrøbeligt det hele…

Prøver lige med lidt kunstigt åndedræt til den her tråd.

De sidste par kampe har indhentet lidt af det forsømte forår/vinter (de forsmædelige nederlag i de to cup turneringer og en deroute tabellen). Vi har lagt afstand til 5. og 6. pladsen og det ser vel fornuftigt ud igen i forhold til den livskritiske ECL deltagelse. Hvis vi finder en angriber med mol i støvlerne kan niveauet måske endda løftes.

Men jeg er stadig lettere skeptisk. Jeg tror fint på at vi med tiden kan blive konkurrencedygtige i ligaen. Men med de italienske meritter i Europa (både klubplan og på landsholdet) i tankerne, er optimismen begrænset. Årets positive overraskelse i ligaen er et hold der spiller uden italienere…. Det siger vel en del om hvad vi kan forvente: få til ingen italienere i klubben og selv de før så populære italienske managere virker ikke længere interessante. Vi må til at kigge ud af og finde en ny vej hvis vi skal gøre os gældende internationalt, for jeg tror ikke på projekt Italien som tingene står til nu.