Har lige læst Spallettis interview efter kampen, og det er godt nok et højt niveau af fornægtelse og manglende vilje til at tage ansvar.
Det startede ellers godt ud med, at han sagde, at der er flere spillere, som mangler den rette personlighed og attitude. Men lige efter viser han den samme mangel ved at sige: “Denne sæson tog vi fejl i nogle kampe, men ikke mange.”
Shit mand. Efter denne sæson siger han altså, at de ikke gjorde ret meget forkert? Det er jo en direkte hån mod alle fans, som stadig ser alle de kampe, vi kan, selvom det er en pinsel at se på.
For mig er det uden sammenligning det ringeste hold, jeg har fulgt, siden jeg begyndte at følge klubben i 1994.
Det er en flok overbetalte primadonnaer, som ikke er villige til at dø på banen for at opnå et resultat. Hvordan kan jeg sige det? Det kan jeg, fordi jeg ved, at de fleste af de spillere, vi har rendende rundt, stadig kan spille bedre, end de har gjort i denne sæson — selvom de er ringe. Det ved vi alle.