Snak

Han har en imponerende fysik, beskytter bolden godt, når han har erobret, og forstår sig sådan set også på det korte og simple pasningsspil.

...

Som jeg ser det, ligger hans værdi i duelspillet og i at han kan frigive andre mere kreative spillere.

Det synes jeg faktisk er en meget præcis karakteristik af den Kessié, jeg også husker fra Milan. Min formulering om kampintelligens var nok ikke helt skarp, for jeg mente ikke, at han skulle ind og diktere tempoet eller være den kreative styrmand på midtbanen.

Jeg tænkte mere på intelligens inden for den rolle, du beskriver: at holde sin position, lukke rum, vinde dueller, beskytte bolden efter en erobring og spille den sikkert videre, så andre kan få frihed til at skabe. Det er netop den funktion, jeg synes, Juventus mangler.

Hvis offensiven eksempelvis består af Kolo Muani, Yıldız, Alajbegović og Conceição, er der rigeligt med dynamik og kreativitet længere fremme. Det, der mangler bag dem, er en mere rendyrket balancespiller, som kan gøre holdet mere robust uden bold og sikre, at en bolderobring ikke bare efterfølges af et nyt boldtab.

Locatelli udfylder i øjeblikket meget af den rolle, men jeg har aldrig været overbevist om, at den passer naturligt til ham. Han er gradvist blevet rykket længere tilbage i Juventus, sandsynligvis fordi hans arbejdsomhed, engagement og pasningsfod gør ham anvendelig som dyb playmaker. Men han er hverken den mest mobile eller pressresistente spiller, og alt for ofte ser man ham vinde bolden for derefter at miste den igen eller slå en upræcis aflevering under pres.

Det er derfor, jeg forestiller mig, at en eventuel ny midtbanespiller snarere skal være en klassisk, arbejdsom 6’er end endnu en 8’er. En spiller, der kan gøre det enkle konsekvent og frigøre de mere kreative spillere omkring sig. I den rolle kan jeg godt se værdien i Kessié, selvom jeg er enig i, at han ikke skal hentes for at kontrollere kampens tempo eller forbedre det kreative spil.

Goretzka er derimod en helt anden type. Han er mere en fysisk og fremadrettet 8’er, der lever af løb, pres, duelstyrke og evnen til at komme sent ind i feltet. Han kan tilføre intensitet, løbekraft og måltrussel, men han er ikke den naturlige organisator foran forsvaret og heller ikke den spiller, der alene skal styre opspillet fra dybe positioner.

Derfor handler det i sidste ende mindre om, hvorvidt Kessié eller Goretzka isoleret set er den bedste spiller, og mere om, hvad ledelsen faktisk vil med midtbanen. Hvilken struktur ønsker de? Hvem skal være 6’er? Hvem skal føre bolden frem? Hvem skal sætte tempoet? Og hvem skal tage de dybe løb ind i feltet?

Det er netop den afklaring, jeg synes har manglet i Juventus i flere år. Der har været mange centrale midtbanespillere, men meget få tydelige og stabile rollefordelinger. Spillerne er løbende blevet flyttet rundt, og det har ofte været uklart, om de blev hentet til en konkret funktion eller blot fordi de isoleret set havde interessante kvaliteter.

Thuram er eksempelvis bedst, når han kan bruge sin fysik og acceleration til at føre bolden frem og bryde modstanderens linjer. På den måde minder han lidt om Rabiot: stor løbekapacitet, stærk fysik og evnen til at drive holdet fremad. Problemet er, at progressionen ikke altid ender i en tilstrækkeligt farlig aflevering eller afslutning. Nogle gange kommer han så langt frem med fart, at den efterfølgende beslutning bliver lidt tilfældig.

Jeg synes heller ikke, Thuram har udviklet den del af sit spil nok endnu, men det skal ikke kun hænge på ham. Det er vanskeligt at udvikle sig på en midtbane, der i flere år har manglet både kontinuitet, kvalitet og klare funktioner.

Douglas Luiz har derimod nogle af de tekniske kvaliteter, de øvrige mangler. Han kan modtage bolden under pres, holde på den og spille mere præcist og progressivt gennem kæderne. Derfor er jeg egentlig positiv over for, at han tilsyneladende får en ny mulighed og måske et større ansvar.

Netop derfor synes jeg også, at Juventus er nødt til at prioritere. Der er reelt kun plads til to centrale midtbanespillere, og derfor kan man ikke bare samle gode navne. De to skal komplementere hinanden og have klart definerede roller. Spørgsmålet er derfor, hvem der skal beskytte forsvaret, hvem der skal sætte tempoet i opspillet, og hvem der skal føre bolden frem gennem kæderne.

En midtbane med Kessié som balancespiller og Douglas Luiz som den tekniske og temposættende spiller giver efter min mening en ret tydelig arbejdsdeling. Thuram bliver så den første udfordrer eller et alternativ afhængigt af modstanderen. Med Goretzka ville konstruktionen være en anden, fordi han er mere en fremadstormende 8´er, der lever af sine løb, fysik og pres. Det kan også fungere, men så kræver det endnu mere, at den anden centrale midtbanespiller er en disciplineret 6´er, som bliver hjemme og skaber balance.

Det afgørende er derfor, at ledelsen først definerer spillestilen og derefter udvælger de spillere, der passer til rollerne – og holder fast i den plan. De spillere, som ikke passer ind, bør sendes videre, selv hvis de isoleret set er dygtige. Juventus har ikke først og fremmest brug for flere navne på midtbanen. Klubben har brug for en klar idé om, hvordan de to centrale midtbanespillere skal fungere sammen.

Forresten, når det kommer til målmand, så håber jeg langt mere på Suzuki end Vicario.

Vicario er efter min mening en rigtig dygtig målmand, men også en ret klassisk italiensk keeper. Han lever meget på sine reflekser og sin atletik, og han kan tage nogle spektakulære redninger på stregen. Til gengæld synes jeg, han har nogle af de samme udfordringer, som De Gregorio også har haft. Han er ikke den mest dominerende i feltet, kan være tøvende på indlæg og hjørnespark, og hans spil med fødderne under hårdt pres overbeviser mig heller ikke altid.

Suzuki virker derimod som en målmand, der passer langt bedre til den retning, moderne topfodbold bevæger sig i. Han er markant mere proaktiv, komfortabel med bolden og tør spille højt bag en fremskudt defensiv. Samtidig er han virkelig stærk i feltet. Han griber mange indlæg i stedet for bare at bokse dem væk, og den autoritet giver en ro til hele bagkæden, som jeg synes Juventus har manglet i flere år.

Jeg er faktisk i tvivl om, hvor stor en opgradering Vicario reelt ville være i forhold til De Gregorio. Måske en bedre shotstopper og med mere erfaring, men de grundlæggende profiler minder efter min mening en del om hinanden.

Suzuki har selvfølgelig også sine mangler. Hans meget proaktive stil betyder, at han indimellem tager chancer og kan fejlbedømme situationer, når han kommer langt ud af feltet. Men den type fejl kan jeg langt bedre leve med, fordi de er et resultat af en spillestil, der også tilfører holdet en masse kvaliteter udover shotstopping.

Hvis Juventus vil bygge et hold, der står højere, presser mere aggressivt og er bedre i opspillet, så synes jeg faktisk, Suzuki er et langt mere logisk valg end Vicario.

Hvis rygterne om PSG passer, håber jeg også, at Suzuki selv tænker langsigtet. I PSG risikerer han at ende som et måske / måske ikke. Der har endda været meldinger om, at planen kunne være at købe ham og derefter udleje ham tilbage til Parma. Det virker ikke som det mest oplagte karriereskridt for en målmand, der er klar til at tage næste niveau. Jeg forstår selvfølgelig godt, hvis både Parma og Suzuki bliver fristet af de økonomiske vilkår, men rent sportsligt tror jeg, at Juventus vil være et langt bedre sted at etablere sig som fast førstemålmand.

@1897
I så fald er jeg enig i dine betragtninger omkring Kessie. Hans defensive positionering er ganske veludviklet og han læser spillet godt. Dertil beskytter han, som skrevet, også bolden rigtig godt, når den er erobret, hvilket kan være enormt nyttigt i omstillingsfasen.

Jeg skal dog selvsagt sige, at min viden om Kessie begrænser sig til tiden inden hans skifte til Barcelona og derfra til Saudi. Om det fortsat flugter med hans kompetencesæt, kan jeg ikke skrive under på.