I sig selv er det ikke nogen katastrofe at tabe ude til Napoli. Forventeligt, måske endda. Måden det sker på er til gengæld dybt bekymrende.
Napoli udstillede Juve’s svagheder i imponerende grad. Mazzarri vandt den taktiske duel mod Del Neri med en afstand, der sjælden er set.
Han valgte målrettet at angribe på kanterne, hvor de svage backs gang på gang kom til kort. Samtidig udstillede han og Cavani den store svaghed ved Del Neri’s filosofi om, at der skal afdækkes zoner ved indlæg.
Den ene midterforsvarer går altid ud og støtter backen i boldsiden. Den anden midterforsvarer trækker konsekvent mod forreste stolpe for at forhindre angriberen i at komme foran. Backen skal så trække ind og dække det bagerste rum.
Med andre ord tages der ikke højde for, hvad de angribende spillere rent faktisk gør. Det er lige før, at angriberen (her Cavani) ikke engang behøver at finte løbet mod forreste stolpe for at komme helt fri midt foran mål.
Så længe indlægget blot kommer forbi midterforsvareren ved forreste stolpe og er udenfor målmandens rækkevidde, vil der som oftest opstå en kæmpechance, da backen stort set aldrig kan nå at komme helt derind, og hvis han endelig gør det, vil han alligevel ofte være overmatchet rent fysisk af den centrale angriber.
Den taktik fungerer måske fint nok, hvis kantspillerne blot bliver presset, så indlæggende ikke bliver millimeterpræcise, men når det ikke er tilfældet, og modstanderen har kvaliteterne, så går det galt. Måske Del Neri skulle tage konsekvensen af problemerne på kanterne og begynde at dække mand i stedet for zone?
Offensivt ser det ud til, at vores hidtil bedste våben Krasic er blevet læst, og modstanderne har fundet opskriften på at stoppe ham. At han kun kan bruge ét ben, gør det kun nemmere, og Del Neri har endnu ikke formået at finde nøglen til, hvordan man udnytter, at han altid trækker minimum 2 mand til sig.
Det hænger givet sammen med, at de blot skal dække hans højreben, da han så får svært ved at lave et sideskifte eller blot spille bolden ind mod midten. Enten tvinges han til at drible, hvilket altid er svært mod flere modspillere, alternativ er han tvunget til at vende rundt og spille bolden tilbage, hvorefter den langsomme boldomgang gør, at overtalssituationerne andre steder på banen ikke kan udnyttes. At han skal brække benet for at få frispark gør naturligvis blot situationen værre.
Det var åbenlyst, at Del Neri’s taktik fra starten af kampen var at spille lange bolde frem mod de 2 store angribere, der om muligt skulle sende bolden videre til lynhurtige Krasic. Det var det bare ikke, og der var åbenbart ingen Plan B, hvorfor det blev noget rod.
Midtbanen blev slet ikke taget med i spillet i første halvleg. Det blev lidt bedre i anden, men på det tidspunkt kunne Napoli roligt stille sig længere tilbage på banen og uden de store problemer fastholde føringen.
Det må forventes, at de andre hold vil forsøge at eftergøre, hvad Napoli lykkedes med, og hvis ikke Del Neri formår at trække nogle kaniner op af hatten, er der mange af dem, der vil få succes med det. I så fald risikerer vi at havne i en situation lig den sidste år.
Og hvor var Melo savnet!
Vincere non e importante. E l'unica cosa che conta!
90 anni di Agnelli, una storia di trionfi - Grazie Avvocato