Redigeretlør 29. jan 2011
Min pointe er, at Marotta - i min optik - kunne lære en hel del af Lippi, for så vidt angår at købe de rette spillere til den rette formation.
Et eksempel: Målet var fra starten af sæsonen at spille en 4-4-2. Marotta hentede Krasic, Pepe, Martinez og Lanzafame til dette system. Umiddelbart er både Lanzafame, Martinez og Pepe (og egentlig heller ikke Krasic) ikke spillere, som passer naturligt ind i dette system, eftersom de er wing forwards / fløj-angribere.
Det vil sige, at ikke blot skulle et helt nyt hold lære at spille sammen, men flere spillere skulle pludselig også vænne sig til en anderledes position. Det er fandme meget at kræve af spillerne... Krasic er ved at blive lidt bedre til det defensive arbejde, men er altså ikke skabt til den position. Lanzafame faldt helt igennem, eftersom han slet og ret blev spillet forkert. Martinez kan man også se lider under sin placering på venstre midtbane, og han har været langt bedre når han har spillet længere fremme på banen, som en slags secunda punta, om man vil. Pepe mener jeg heller ikke passer ind i 4-4-2´eren, men han har dog defensive kvaliteter, som gør lidt op for det. Men ellers spiller vi jo Marchisio på fløjen, og ja, derude hører han altså bare ikke til...
Jeg mener ikke, at Marotta har fundet de rigtige spillere til den foreskrevne formation. Og lige netop der tror jeg, at Lippi ville være en god konsulent for Marotta, eftersom den mand ved hvordan man får et hold til at fungere med de rette spillere og med den rette kemi (på nær sidste VM, granted...). Det kan godt være, at Marotta er god til at få en handel i hus, men jeg synes altså ikke at han har spottet de rigtige spillere til holdet.
Min opgørelse for Marottas indsats.
Plus-siden:
+ Aquilani og Bonucci var perfekte køb til 4-4-2´eren.
+ Quagliarella var et gamble, som gik rigtig godt.
+ Mottas flop er ikke Marottas skyld.
+ Beholdte Melo (hans genopstandelse er dog Del Neris "credit").
+ Købte Krasic, som dog ikke passer vildt godt ind i en 4-4-2.
+ Storari har været en god backup for Buffon.
+ Har fået skåret lønbudgettet ned. Rigtig flot.
Minus-siden:
- En 27 år gammel (og ret uprøvet) Martinez for 12 mio.
- Smed Giovinco på porten for en slik (jeg er til stadighed fuldkommen målløs).
- Formåede ikke at få solgt hverken Amauri eller Iaquinta.
- Gav Trezeguet væk, alt for tidligt - ja, det mener jeg stadigvæk var en kæmpe fejl, og når man ser på vores nuværende angreb, så er der ikke meget at diskutere. Vi har jo ikke sparet nogen penge på det, eftersom vi stadig betaler for ham. MEGA brøler. Gennemsnitsalder mig i røven - manden kan score mål.
- Havde option på både Candreva og Caceres, som jeg mener kunne være blevet fantastiske for os, men brugte dem ikke.
- Købte 4 spillere til kanterne, hvoraf kun den ene har været en succes.
Min pointe: Lippi som konsulent ville kunne være med til at sørge for, at Marotta ikke laver alt for mange flere af disse "galimatias-dispositioner". Jeg mener ikke Marotta har været decideret dårlig, men det ville bestemt ikke skade at have Lippi (med sin enorme trænererfaring) med ved bordet, når der skal diskuteres hvem der skal købes og sælges.
Sir Alex Ferguson er heller ikke "sportsdirektør", og jeg tvivler på at han er den som bringer handlen i hus. MEN, det er trods alt ham som udpeger talentet og bestemmer hvem han vil have til holdet! Han ved hvordan holdet skal sættes sammen - det samme gør Lippi.
- It is better to be dead and cool, than alive and uncool!