Redigeretlør 25. jun 2011
I går stod den som traditionen byder på afklaring af delejerskaber. Deadline var kl. 19 og Marotta og Paratici havde en hel del at se til helt til det sidste. Alle de større delejerskaber faktisk. Det kan undre, at intet var på plads inden, men sådan var det nu.
Specielt Almiron, Paolucci, Ekdal, Lanzafame og Palladino var der spænding om.
Almiron er tilbage i Juve efter man fik forhandlede sig til rette med Bari. Han forventes at blive sendt videre til Parma eller Siena.
Ekdal’s skæbne blev lagt i en kuvert efter at Juve ikke kunne forhandle sig til rette med Bologna. Det endte med, at han nu igen er 100% ejet af Juve. €1,3 mio. mod €1,1 mio. menes der. En okay pris.
Til det sidste så det ud til, at der også skulle bydes på Paolucci, Lanzafame og Palladino. Kort før deadline kunne medierne dog ganske overraskende melde, at spillerne nu ville være 100% ejet af henholdsvis Siena, Palermo og Parma.
Og det er her, at mystikken for alvor begynder at brede sig. Der kan ske 4 ting i forbindelse med delejerskaberne
1) Man indleverer en seddel til Lega Serie A, hvorpå det er angivet hvilken klub, der har købt spilleren.
2) Hver klub indleverer deres bud på spilleren i en lukket kuvert.
3) Man indleverer en seddel, hvorpå der står, at delejerskabet fornyes.
4) Intet indleveres.
For alle 3 spillere var det sidste tilfældet. Det betyder umiddelbart, at spilleren UDEN BEREGNING overgår til den klub, der har spillerens spilletilladelse. I alle 3 tilfælde modparten.
Så sent som i januar i år betalte Parma Genoa €3 mio. for 50% af Palladino
I sommeren 2009 blev 50% af Paolucci handlet for €3,3 mio.
I sommeren 2008 blev 50% af Lanzafame handlet for €2,5 mio.
Med overvejende sandsynlighed, har Marotta altså nu valgt at lade spillerne gå GRATIS! Mon også han denne gang betaler dele af deres løn?
Er jeg den eneste, der synes, at det virker vanvittigt!?
Vincere non e importante. E l'unica cosa che conta!
90 anni di Agnelli, una storia di trionfi - Grazie Avvocato