Redigeretons 28. sep 2011
Pizzarro:
jeg skrev, at telefonsamtalen Bergamo-Rodomonti netop kan fortolkes på to måder. Juventus-fans tolker den som om, at den beviser, at det var Inter der fik hjælp (for Bergamo beder jo Rodomonti om at favorisere Inter i kampen mod Juve), mens Inter-fans mener, at den netop beviser, at Juve var vant til at få en masse hjælp, siden at Bergamo mente, at det måtte være nødvendigt at bede dommeren om at favorisere Inter i tvivlstilfælde.
Jeg mener, at samtalen skal ses i en større sammenhæng for at man kan forstå den. Den er nemlig lidt tvetydig. Først hvis man sammenholder den med sagens øvrige telefonaflytninger, vil man kunne danne sig en klar opfattelse af, hvor vidt den peger i den ene eller den anden retning.
Det jeg som Juventino (men jeg er så ikke helt neutral, indrømmet) forholder mig til er, at der ikke er fundet en eneste telefonsamtale, hvor Moggi eller Juventus anmoder om direkte dommerhjælp. Og uden beviser, uden en sådan samtale, er det hele blot spekulationer. Og i hvert fald beviser denne samtale Bergamo-Rodomonti jo ikke, at Moggi har anmodet om dommerhjælp. Det er jo netop kun spekulationer, at Bergamo beder dommer Rodomonti om at hjælpe Inter "fordi det er Juve der plejer at blive hjulpet, og derfor skal Inter have en lille trøstpræmie", som Inter-fans tænker.
Jeg forstår godt tankegangen, jeg ville måske også selv have den, hvis jeg var interista. Men problemet er bare, at det er og bliver en spekulation. Uden at have en telefonsamtale, hvor Moggi eller dommerpåsætteren Bergamo anmoder om at en dommer skal dømme til Juves fordel, så er der altså bare ingen beviser i sagen mod Moggi og Juventus. Og så er det bare, at mange Juve-fans, også jeg selv, synes, at det er lidt et paradoks, at den eneste telefonsamtale der er fundet i hele sagen, hvor en dommer direkte bliver bedt om at hjælpe et bestemt hold, det er så en dommer, som bliver bedt om at favorisere Inter. Pudsigt egentlig....der findes ikke én eneste samtale, hvor en dommer eller linjevogter bliver bedt om at favorisere Juventus. Og derfor mener jeg, at Moggi bør frifindes. For alt andet er spekulationer, som intet beviser.
Jeg er dog enig med dig i, at denne telefonaflytning heller intet beviser imod Inter. For at Bergamo opfordrer dommeren til at dømme til Inters fordel beviser ikke i sig selv Inters skyld. For at dette skulle være tilfældet, skulle det have været Facchetti eller Moratti fra Inter der var kommet med opfordringen ;)
Det eneste, som samtalen beviser er, at der VAR noget råddenskab i italiensk fodbold, for uanset hvad skal dommerpåsætteren Bergamo jo ikke opfordre dommeren af en fodboldkamp til at favorise det ene hold fremfor det andet, uanset hvad motivet måtte være. Derfor er denne samtale interessant. Men nej, den beviser ikke hverken det ene eller det andet. Ikke direkte i hvert fald. Kun antydningsvis, og der kan den tolkes i begge retninger...
Jeg hæfter mig dog en del ved, at Bergamo faktisk intimiderer og truer Rodomonti ved mere end at antyde, at hvis han ikke favoriserer Inter i denne kamp, kan det koste ham hans karriere. Det er jo meget interessant, fordi anklagemyndighedens teori jo netop er den helt modsatte. Nemlig at dommerne risikerer karrieren, hvis de dømmer imod Juventus og Moggi. Men her er der altså tale om præcist det modsatte. Igen pudsigt ;)
Jeg synes, at mange på bold.dk mangler storsind og tolerance. Hvorfor skal folk tales ned til eller kaldes idioter eller vrøvlehoveder, fordi man har en mening som går imod DEM? Ingen har patent på sandheden og der bør være plads til meningsforskelle...