Redigeretons 14. dec 2011
Razz; Din påstand/dit postulat om, at der skulle være flere medløberfans hos Juve på bold.dk, virker i min optik fejlagtig.
Sådan som jeg forstår dig, så bygger du din argumentationen på 2 pointer;
- De kommentarer, der er blevet skrevet af Juve-fans, virker til at være "medløberagtige"
- Antallet af aktive bold.dk-brugere, som er Juve-fans, er steget
Konklusionen er derfor, at der er sket en stigning i antallet af medløbere hos Juve-fans.
Hele dit metodiske apparat virker i særdeleshed fejlagtigt. Hvorledes differentierer medløberfans sig fra "normale" fans via deres kommentarer? Kunne det tænkes, at der var andre parameter, som spillede ind på de skrevne kommentarer såsom alder, sociale forhold osv.?
Derudover er det jo ikke givent - som du ellers giver udtryk for -, at det øgede antal af aktive bold.dk-brugere af Juve-fans er et klart signal for, at bestanddelen af medløberfans også er øget. Det kunne jo være "normale" fans, der først nu har mod på at skrive på denne side eller som først er blevet bekendt med muligheden for dette på nuværende tidspunkt.
Din argumentation og din konklusion er i mine øjne for unuanceret. Du tager ikke højde for, at der kunne være flere faktorer, der spiller ind.
Umiddelbart viser det utilstrækkelige evner, som kunne skyldes manglende indsigt i og forståelse for et samfundsvidenskabeligt metodeapparat.
At du så ønsker at hævde dig og gøre opmærksom på dig selv og din uddannelsesmæssige baggrund, ved løbende at lave referencer til folkeskolen; det er jo bare ømt. Vi er andre med en uddannelse som cand.jur, som dog ikke har behov for at markere dette. Argumenterne burde kunne stå alene.