Der er ikke kommet noget officielt frem om prisen på Yago, og vi må formentlig vente til, der offentliggøres regnskab. Et underligt forløb har det været med den knægt. Udlejet til Villareal med 2 år tilbage af sin kontrakt og en relativ beskeden frikøbsklausul. De udnytter dog ikke optionen på trods af mange fine præstationer. I stedet forlænger Juve kontrakten med ham blot for at leje ham ud til Tottenham.
Nå, men til sagen. Frikøbsklausulen var på €2 mio. Om de har betalt det fulde beløb ved jeg ikke. Nogle steder florerer rygter om €0. Jeg har dog svært ved at forestille mig, at det skulle være tilfældet. Med Marotta ved roret ved man dog aldrig.
Når vi nu er i gang med de unge talenter, så bankede Immobile i går Pescara på 3. pladsen i Serie B med 2 scoringer i 3-1 sejren. Samtidig røg han alene i spidsten af topscorerlisten med 15 mål i sine 20 optrædener.
Til ingens overraskelse er Marotta ved - hvis ikke allerede han har gjort det - at smide 50% af ham til Genoa. Ganske vist i bytte for 50% af Boakye, der i dag er udlånt til Sassoulo. Uden tvivl også en meget talentfuld angriber, men jeg har jo en lille forkærlighed for Ciro.
Bologna bekræfter i øvrigt Sørensen.
Vincere non e importante. E l'unica cosa che conta!
90 anni di Agnelli, una storia di trionfi - Grazie Avvocato