Fremragende kamp af Pirlo. Intet mindre. Lad os håbe, at han kan holde niveauet på lørdag.
Padoin var til gengæld ganske elendig. En underlig disposition at lade ham starte inde.
I eftermiddag står den på finale i Viareggio. Noget svingende præstationer hidtil , hvor vi bortset fra i den første kamp har været med uskarpe foran modstandernes mål.
Roma står på den anden side efter, at de slog vores onde ånd Fiorentina ud i semifinalen. Vi slog, som det nok er jer bekendt, Parma 1-0 i vores semifinale i en kamp, hvor vi vadede i chancer, og det var da også en større overraskelse, at Parma var kommet så langt. De ligger således tredjesidst i ligaen - vores Girone A, som altså var repræsenteret med 3 hold i semifinalerne.
Kampen spilles kl. 15, og der er lagt op til et brag mellem de vel nok i øjeblikket 2 bedste primavera-hold i Italien.
Det er altid svært at spå om, hvilket hold Baroni stiller med, da han ikke er bleg for at bytte 11 spillere fra kamp til kamp, men det kunne meget vel komme til at se således ud:
JUVENTUS (4-2-3-1) 1 BRANESCU, 13 UNTERSEE, 5 GOUANO, 6 RUBIN, 3 LIVIERO, 18 CHIBSAH, 15 APPELT, 17 SPINAZZOLA, 19 BELTRAME, 11 DE SILVESTRO, 9 LIBERTAZZI(c).
På bænken: 2 Gagliardini, 8 Schiavone, 14 Belfasti, 10 Margiotta, 16 Padovan, 24 Bouy, 20 Emmanuello, 21 Garcia, 23 Magnusson.
Alle dem på bænken ville dog kunne gå ind på holdet uden, at det ville betyde det store for kvaliteten.
For Roma forventes et gensyn med Viviani, der jo debuterede mod os på Olimpico i en kamp, hvor han ligeledes startede på banen.
Vincere non e importante. E l'unica cosa che conta!
90 anni di Agnelli, una storia di trionfi - Grazie Avvocato