Tak fordi du understøtter min påstand, Gusten.
Når Barzagli laver 2 store fejl som i Coppa Italia-semifinalen mod Milan, forties det, og han høster store roser. Når bolden springer ind på Bonucci og tilfældigt lander hos en modspiller, bliver han slagtet.
Et ganske godt eksempel på den usaglige kritik giver du faktisk selv i dine eksempler. Bonucci skyld i målene mod Genoa? Det er da uden tvivl Chiellini, der må tage hovedansvaret for begge på sig. Det kan der dårligt sættes spørgsmålstegn ved. Det burde der i hvert fald ikke blive.
At Bonucci på ingen måde er fejlfri, kan vi sagtens blive enige om, men at han er vokset markant i denne sæson kan dårligt afvises. Fra sin position i midten af 3-mands forsvaret, styrer han det altså glimrende. Bedre end nogen anden i truppen ville kunne gøre det.
Det er dog helt fair, at man ikke kan eller vil se hele billedet og i stedet hæfter sig ved enkelt-episoder.
Det svarer på sin vis til, når Marchisio kritiseres for at være usynlig uden, at man forholder sig til, hvilken rolle han spiller. Han er med for at skabe balance på holdet, ikke for at være den store kreatør eller for kaste sig hovedløst ind i alle de tacklinger, han kan komme i nærheden.
Måske knap så spektakulært men uhyre vigtigt, og det er et af de steder, hvor Conte virkelig har sat sit aftryk. Marchisio er blevet langt bedre i den del af spillet, hvilket har været en meget væsentlig årsag til den gode defensive statistik. At han åbenbart skal score for, at hans indsats for alvor værdsættes, er lidt trist.
Det er rigtigt, at han i øjeblikket ikke spiller på helt samme niveau, som han gjorde i starten af sæsonen, men at underkende hans bidrag med ”usynligheds-argumentet” er ganske usagligt, hvilket igen er fair nok.
Vincere non e importante. E l'unica cosa che conta!
90 anni di Agnelli, una storia di trionfi - Grazie Avvocato