Redigeretman 27. feb 2012
Jeg mener nu, at der er stor forskel på situationerne.
Pirlo har bolden og bruger albuerne lidt for at beskytte bolden og sig selv.
Mens Mexes og Muntari begge slår ud efter modstanderen, mens bolden er langt væk.
At så det generelt bliver overdrevet meget det med at bruge albuer og skuldre for at beskytte bolden, ja det er en helt anden sag. Men det er noget som sker i hver eneste kamp kloden over.
Jeg kan ikke lade være med at synes, at Milan-lejren er lidt dobbeltmoralsk. Efter Milan-Juve i Coppa Italia kaldte Galliani jo Chiellini for "spion", fordi Chiellini havde "sladret" om Zlatans skub på Storari. Men hvad gør Milan så nu? Ja, de sidder selv og bruger en masse tid på at finde noget, de kan hænge Juve-spillere ud for. Og nu har AC Milans officielle hjemmeside endda selv ageret "spioner" ved at påtale Pirlos albue-akrobatik på deres hjemmeside.
Dobbeltmoralsk - Juve er spioner hvis de sladrer om en Milan-spiller, men Milan må godt selv sladre om en Juve-spiller ;)
Skal jeg være ærlig, synes jeg dog at begge klubber bidrager til polemikken, naturligvis også Juventus. Og jeg synes det er lidt latterligt, at det næsten virker som om, at begge klubber bare forsøger at få så mange modstandere som muligt sat i karantæne til de næste kampe. Lad dog de officielle instanser tage sig af de episoder og hold lav profil i stedet for at piske en stemning op. Og det gælder for begge lejre, også Juve.
Det eneste jeg påpeger er såmænd bare Milans hykleri. De vil gerne moralisere over Juve, når de opfører sig på præcist samme måde selv. That´s all.
Og så synes jeg det er lidt smagløst at hænge en tidligere Milan-legende som Pirlo ud offentligt på Milans hjemmeside. Hvis Juventus hang f.eks. Trezeguet ud på samme måde efter en kamp mod Juve (Trez spiller jo for River Plate nu), så ville jeg have en dårlig smag i munden og synes det var dårlig stil og mangel på klasse. Sådan behandler man ikke en tidligere stjerne, der har tjent klubben i årevis.
Jeg synes, at mange på bold.dk mangler storsind og tolerance. Hvorfor skal folk tales ned til eller kaldes idioter eller vrøvlehoveder, fordi man har en mening som går imod DEM? Ingen har patent på sandheden og der bør være plads til meningsforskelle...