På mange måder en fantastisk kamp, hvor der bogstaveligt talt blev kæmpet til sidste blodsdråbe. Intensiteten var en VM-finale værdig. Desværre fik dramaet en tragisk slutning, hvilket lægger ekstra pres på holdet inden næste weekends uhyre vigtige kamp mod Milan.
Momo imponerede i dag. Specielt i starten af 2. halvleg, hvor han var her, der og alle vegne. Noget taktisk geni er han dog langtfra endnu, og jeg er enig med Pibe i at hans boldomgang også lader en del tilbage at ønske. Ranieri må da efterhånden kunne se, at en midtbane duo bestående af Momo og Nocerino på ingen måde hænger sammen.
Nå, ja og så var det jo endnu en i en lang række af store kampe fra Del Piero. Fightervilje og vindermentalitet som få og teknik som endnu færre. Nå ja, og så er han selvfølgelig også målfarlig.
Vincere non e importante. E l'unica cosa che conta!
90 anni di Agnelli, una storia di trionfi - Grazie Avvocato