Nøjagtig som to boksere der går 12 runder. Det er helt ned i mindste detaljer at det bliver afgjort ovenpå alenlang koncentration og bevågenhed. Dem/den der har det sidste overskud får lov at løfte pokalen...
Så meget desto mere også min pointe om at det kræver en helt speciel trup med den nødvendige rutine at vinde en slutrunde. Det gøres ikke alene med nye (u)kendte talenter der ikke kender gamet under sådanne forhold.
Som Kai Friis Møller vist sagde om højskolemanden Jørgen Bukdahl i en anmeldelse: "Alting minder ham slående om alt muligt andet".
Di Natale, Iaquinta og Quagliarella er i øvrigt ikke talenter, og de er - blandt folk som gør sig kloge på italiensk fodbold - ikke ukendte for ret mange andre end dig.
Du er dog så forblændet af kærlighed til ærke-lamaen at du ikke evner at tilskrive andre end ham æren for den seneste VM-titel - selvom slagene for Italiens vedkommende blev udkæmpet i helt andre rækker end angrebet. For engang skyld havde de ALLE profilerne i en ganske anden kæde end den forreste!
Det må være en bitter pille at sluge når man forguder Lamaen af Rom, King Tootsi - som du gør...
Jeg giver da gerne Cannavaro eller Buffon den største ære for Italiens VM, men de skabte dog ikke mange målchancer, og mål er som bekendt en nødvendighed for at vinde turneringen.