Vi var tæt på at være klubben som ville blive opkøbt af lige netop dem der købte Manchester City.
De valgte så bare klubben der var i PL på det tidspunkt.
Jeg har tit tænkt på hvordan jeg ville have det med Leeds hvis vi fik en ejer som I har. Jeg kan ikke svare på det, for som udgangspunkt ville jeg jo nok sige nej til en sådan ejer, men på den anden side, jeg ville jo ikke stoppe med at støtte Leeds. Ejere kommer og går. Det ved vi begge, især efter den tur dit hold har været igennem. Jeg mener nu kun det var league one I var i.
Så jeg tror jeg ville acceptere det, da jeg ikke kan gøre fra eller til.
Min bror er Chelsea fan og han var da på månen da Abramovich købte klubben og det forstår jeg. Fra at være en midterklub bliver man pludselig en top klub der kan købe alt.
Når alt det er sagt, så havde vi da også nogle fede stunder i de nedre ligaer. Jeg husker at jeg så en pokalkamp imod Manchester United da vi var i League One. Den vandt vi og det var første gang at Man. utd. havde tabt til et hold fra den liga. Det var den fedeste oplevelse.
Eller den kamp da vi rykkede op fra League one. Det var nærmest en ubeskrivelig følelse af eufori der gik igennem en.
Så hvis jeg har lært noget igennem årene, så er det at det hele ikke handler om at vinde, eller jo, det gør det jo meget, men man skal huske at sætte pris på de stunder der kommer igennem et langt supporter liv.
Chelsea fansene kan jo også bare se til nu hvordan det hele smuldrer, og de bliver solgt til en der sikkert ikke har tænkt sig at eftergive 14 milliarder. Så er det man skal huske de fede tider. Det er jo derfor vi elsker klubben. Det er ikke kun når de vinder det er sjovt. Der er ligeså meget historie i nedrykninger og tabte finaler.
Jeg fik vist ikke svaret, men jeg tror du forstår hvad jeg skriver om :-)