Er det ikke ret normalt, at så unge spillere har relativ kort snor?
Nej, hvorfor skulle de have kortere snor i forhold til andre?
Jep. Hvor mange 17-18 årige er en fast del af startopstillingen hos de forskellige PL-hold?
Hvad har det med sagen at gøre? Hvis vi kigger på alternativerne, er der ikke særlig meget, der overbeviser mig om at de vil levere bedre. Downing er vel ret beset usynlig i 90% af en kamp. Assaidi har fået chancen i nogle Euro-cup kampe og Carling-cuppen. I én kamp spillede han fantastisk (mod West Brom). Derefter har man stort set ikke set noget til ham i de resterende minutter han har fået for LFC. Han får formentlig chancen igen på torsdag, og så må vi jo så se om han kan spille sig på holdet der.
Jeg har grundlæggende modsagt dig udfra præmissen om at Suso og Sterling skulle "sættes af", fordi de ikke har gjort det godt nok, og ikke udfra at det måske ville være godt nok for deres udvikling at få en pause ind i mellem. Hvis vi tager højde for Suso og Sterlings udvikling, er jeg faktisk ganske enig i at det ideelt set vil være det bedste at give dem en lille pause en gang imellem.
Der har endnu ikke været en kamp i denne sæson, hvor modstanderen er blevet udraderet fuldstændig. Selv Norwich brændte store chancer.
Nej, hvilket heller ikke er decideret forventeligt, som tingene ser ud. Vi har mødt City, Arsenal, United, Stoke og Reading på hjemmebane. City, Arsenal og United kan vi af gode grunde ikke forvente at udradere. Stoke og Reading burde vi vinde over på hjemmebane. Er også skuffet over at vi ikke vandt over Stoke, men jeg må også bare konstatere, at det desværre ikke kommer som en overraskelse, fordi vi i en lang periode har haft svært ved at vinde kampe på Anfield. Derudover er det vigtigt igen lige at påpege, at vi altså er i gang med at implementere en andet måde at spille fodbold på. At du ikke kan se det forstår jeg ikke. Jeg har allerede nu set en klar forskel fra sidste sæson. Idéen er selvfølgelig at via boldbesiddelse både forsvare og angribe på en gang, hvilket ikke har været optimalt indtil videre, men heller ikke har været så skidt som du vil gøre det til. I de fleste kampe har der været lange perioder, hvor spillet har fungeret godt, og hvor vi i øvrigt ikke har virket lige så sårbare henover midten, som vi gjorde i sidste sæson.
Desuden synes jeg også det er værd at lægge mærke til at vi flere gang formår at lægge et pres højere på banen, i forhold til sidste sæson. Genpresset (som jeg ser som noget af det vigtigste, hvis vi på sigt skal have succes med denne spillestil), synes jeg langsomt bliver bedre og bedre.
Vi kan hurtigt blive enige om at alt ikke fungere som det skal, og at der stadigvæk er meget at arbejde med, men det er der heller ikke nogen der benægter.
Det er i øvrigt mange af de samme problemer, som går igen fra sidste sæson. Manglende skarphed foran mål, og en midtbane, der falder for meget ud, når holdet har brug for at være mere i kontrol.
Jeg ved ikke hvordan du forventer at Rodgers skal stå til ansvar for at vi ikke formår at score på de chancer vi tilspiller os. Imo, er det ikke en af hans primære opgaver. Han skal selvfølgelig spille med de spillere han mener kan vinde kampene og score de mål vi har behov for at score, men det er ikke ham der skal sparke dem ind over stregen. Og han har altså ikke uendelig mange målscore typer i sin trup. Vi skal selvfølgelig have købt en (eller to) angriber(e) i nærmeste fremtid, der kan være med til gøre os mere farlige på den sidste tredjedel.
Jeg vil give dig ret i, at der er perioder i løbet af kampene, hvor midtbanen falder lidt ud, men jeg synes ikke det er så slemt som i sidste sæson. På det punkt ser jeg forbedring, selvom det selvfølgelig skal blive endnu bedre.
Indimellem? Der har jo ikke været en kamp endnu, hvor spillet hang så godt sammen, at det blev til en ensidig forestilling. Alle hold er indtil videre kommet til store chancer imod LFC. Topniveauet er jo problemet. Jeg har endnu ikke set "death by football".
Jeg ved ikke hvad du havde forestillet dig. Personligt havde jeg ikke forventet, at vi efter 3 måneder havde en boldbesiddelse på 80% og hvor spillet foregik oppe i modstanderens straffesparksfelt en hel kamp, med en trup der ifølge Rodgers´ udsagn (overhovedet?) ikke er "fuldendt". I øvrigt spiller vi med den yngste trup i PL, hvilket ikke nødvendigvis er en undskyldning, og dog...
Fordi det jo ikke er en meget lang periode. Og fordi forbedringen af resultaterne jo enten skal ske på hjemme- eller udebane.
Jo, det er en meget lang periode. Resultatmæssigt.
Resultaterne skal selvfølgelig på længere sigt forbedres både på ude- og hjemmebane, men det er selvfølgelig naturligt først og fremmest at fokusere på at genskabe magien på Anfield. At vinde over Reading, uanset om det var 1-0 eller 5-0, er efter min mening et skridt i den rigtige retning. Først og fremmest fordi en sejr, uanset hvad, giver selvtillid. En stime starter i øvrigt, naturligvis, med én sejr.
Og det er en egenskab, du mener, at det nuværende hold besidder? Jeg synes nærmere, at det har været den manglende evne til at få brugbare resultater, der har præget holdet.
Nej, men det skal jo starte et sted. Jeg prøver bare at påpege at vi ikke skal negligere 3 point på hjemmebane, taget vores relative dårlige sæsonstart in mente.
Jeg kunne faktisk godt tænke mig at vide om den gennemgribende pessimistiske udlægning i dine indlæg omkring vores nye manager og udvikling indtil videre under denne, også gør dig generelt skeptisk/pessimistisk i forhold til at få succes med Rodgers i fremtiden?