@ Lynild
Det er jeg ikke uenig i, og det var jo det, der fungerede så godt i sidste sæson imod dem. Men selvom Rodgers har vist sig at være nogenlunde fleksibel taktisk, tvivler jeg stærkt på, at han skeler til de kampe. Det vil bl.a. kræve en anderledes tilgang til firebackkæden, og den slags ændrer man nok ikke lige fra kamp til kamp, og det vil kræve en defensiv variant af trekanten på midten, som Rodgers vist endnu ikke er begyndt kampe med - det tætteste har været indskiftningen af Henderson i første halvleg imod Wigan.
Arsenal vil få plads på kanterne i omstillingerne, og Lucas vil få utrolig travlt på den defensive midt, og han mangler stadig en del i forhold til før skaderne.
Men omvendt så kan Suarez og Sturridge også skabe huller i Arsenals defensiv, og Gerrard bliver nok ikke presset konstant. Jeg kan også formulere min forventning til kampen på en anden måde. Jeg kan kun forestille mig, at Arsenal overordnet set vil blive dominerende, med mindre de relativt hurtigt kommer stort foran og overlader initiativet. Men LFC har da nogle spillertyper og nogle offensive løbemønstre, som sagtens kan gøre ondt på Arsenal. Kampen kan godt få et forløb som imod Chelsea, hvor LFC udligner i anden halvleg, og hvor det til sidst er ret åbent i forhold til spil og chancer, selvom Chelsea indtil udligningen havde domineret.
"The problem with my life is that I've said too much shit in the past and no-one forgets it"