Man forstår dog godt Artetas og Arsenal-fans´ frustrationer i denne sæson. De føler, at de har fået en håndfuld 50/50-kendelser imod sig, og jeg er enig i, at nogle af de kendelser har vist sig at være svagt dommerarbejde, selvom jeg ikke deler den samme tanke, som nogle af deres fans har, at PGMOL og dommerne bevidst skulle være imod dem.
Desuden har de haft forventninger til, at hvis City falder i denne sæson, vil Arsenal rejse sig og gribe muligheden. Det er også forståeligt, når Arteta har været der i fem år og fået udskiftet 95% af truppen med en masse penge i den periode, mens de også har været de nærmeste konkurrenter til City i mesterskabskampen de sidste to sæsoner.
Ingen (groft sagt) havde set, at det skulle være Liverpool, som ville være, hvor vi er nu, når vi har fået en ny, ret ukendt træner fra den hollandske liga samt nul transfers (jaja, Chiesa) tilføjet til truppen - og hvem ville man så have haft som mesterskabskandidater udover City og Arsenal før sæsonstart, når Liverpool ikke var spået store chancer? Chelsea, United eller Spurs? Næppe.
Liverpool FC - siden 1997