Redigerettors 9. jan 2025
Saliba blev dog allerede købt som 18-årig i sommeren 2019 af Arsenal for hele 27 millioner pund, hvilket jo var en heftig sum for en kun 18-årig CB fra den franske liga, så man havde jo allerede set ham som et kæmpe talent.
Han blev med det samme lejet tilbage til Saint Etienne, hvor han tilbragte hele sæsonen i 19/20, og herefter kom han tilbage til Arsenal i sommeren 2020 som 19-årig, men blev ikke indskrevet på seniorholdet, og han endte så med at blive lejet ud i sæsonens resterende 6 måneder i januar-vinduet.
Derefter kom han tilbage til Arsenal i sommeren 2021, nu som 20-årig, men blev igen lejet ud for hele sæson 21/22, hvor han for alvor slog igennem og var fast mand for Marseille og spillede 52 kampe for dem som så ung, og da han så kom tilbage til Arsenal i sommeren 2022 som 21-årig, har han ikke set sig tilbage siden da.
Det er ikke helt sammenligneligt med Quansah efter min mening, for Quansah havde op til sidste sæson kun haft 6 måneders erfaring på seniorplan på en lejeaftale i League One. Han kom jo frem ud af det blå under Klopp i sidste sæson og var aldrig anset som et talent på niveau med Saliba, der som sagt blev købt som 18-årig for 27 millioner pund i 2019, og Quansah fylder desuden 22 år her d. 29. januar.
Jeg kan godt se, at en lejeaftale på et halvt år kunne gavne Quansah som spiller, men det ville ikke give mening i vores situation, fordi det ville efterlade os med Van Dijk, Konaté og Gomez, som lige nu er skadet. Konaté er heller ikke en spiller, man for alvor kan stole på til at være fit for resten af sæsonen, så medmindre vi selv køber en ny CB her i januar, kan jeg ikke forestille mig, at vi lejer Quansah ud, når vi selv ser tynde ud i midterforsvaret.
Liverpool FC - siden 1997