Snak

Mere indhold efter annoncen
Må man ikke påpege muligheder forbedring, bare fordi det ser godt ud pointmæssigt?

Selvfølgelig må man dét, det er vitterligt hvad denne tråd har været brugt til de sidste femten år. Det er et debatforum, ikke en fan club. Hvis ikke man kan diskutere noget i og omkring klubben, og heraf supplere med konstruktiv kritik, så bliver det hurtigt en kende trægt herinde.
Jeg ser faktisk ikke det store problem ift slutprodukt fra midtbanen. Specielt Curtis Jones har bygget på, han har tre kasser og to assists på 900 minutter i ligaen, det er fænomenalt. Hvis han spillede alle 3420 minutter i ligaen (jaja, fantasiverden, I know) ville det løbe op i 11.4 mål og 7.6 assists. Szoboszlai kunne måske godt bidrage med flere mål (ift talent), men har trods alt to mål og to assists i ligaen. Til gengæld tør jeg godt sige at du ikke finder en offensiv midtbanespiller i Europa der knokler ligeså meget som ham, han løber jo uafbrudt indtil Slot piller ham ud. Vi havde samme diskussioner om "Brexit midtbanen", hvor folk ønskede mere slutprodukt men Klopp tydeligvis var meget tilfreds med deres indsats.

Hvis vi udelukkende vil have fokus på øget slutprodukt, har vi også løsningen i truppen allerede - Elliott. Han har scoret i Champions League (på 60 minutter), i mælkecuppen (på 90 minutter) og i FA Cuppen (på 141 minutter). I Premier League har han en assist (den mod Brentford i weekenden) og har spillet 79 minutter. Sample size er lille, men det er ret voldsomt af en spiller uden nogen form for rytme.

Jeg har svært ved at se hvem der realistisk skulle gå ind og forstærke midtbanen lige nu. En ekstra spiller til 6´eren ville være dejligt, men det er satme svært at finde en der er decideret bedre end de to vi har.
Ellers synes du selv Diaz og Nunez leverer et acceptabelt output generelt? Rigtig meget kommer fra en mand og midtbanen er der ikke mål i. Synes du ikke der er grobund for forbedring i offensiven, eller skal man bare klappe i fordi, vi er det mest scorende hold?

Jeg ved, at vi har scoret 50 mål i Premier League og jeg ved også, at de mål ikke kun er kommet fra én mand.

Dette er stats i nuværende Premier League sæson for vores angribere og Cunha:

Cunha har 10 mål og 4 assists over 1700 minutter.

Diaz har 8 mål og 2 assists over 1260 minutter.

Nunez har 4 mål og 2 assists over 700 minutter.

Jota har 5 mål og 2 assists over 627 minutter.

Cunha er ikke angriber. Jørgen Strand Larsen er Wolverhamptons angriber. Cunha er deres offensive midtbanemand, deres 10´er.

Vi har Szoboszlai til den rolle. Vi spiller ikke med en klassisk 10´er. Szoboszlai er EKSTREM vigtig i den rolle han har, fordi han har en løbemotor som få og en taktisk forståelse for, hvordan man defensivt udfylder en sådan rolle. Jones fx har vist, at han har kvaler, når han skal vikariere på den plads, for det er krævende. Du skal være virkelig god til at læse situationer på forkant og så skal du have virkelig gode ben. Szoboszlai skal man prøve at lægge mærke til også når han ikke har bolden, så går det op for en, hvor vigtig han er for hele spilkonceptet. Cunha skal lægge meget på, hvis han skal udfylde den rolle.

Til 75 mio. pund er Cunha et no-go i min verden. Jeg skal gerne lave en analyse af, hvordan jeg ser ham/hans profil, hvis det er, men prisen er for høj. Til 60 mio. pund...Er prisen stadig for høj.
Mener Wolves gav £44 M for Cunha, så at han koster en del mere end det, er der jo ikke rigtig noget at sige til.

Om vi tager PL el de andre turneringer, så ligger vi i runde tal i snit på 2.5 mål pr kamp. Ja man kan altid være mere kyniske, men vi har sgu ikke et problem.
“Some people believe football is a matter of life and death, I am very disappointed with that attitude. I can assure you it is much, much more important than that.” Bill Shankly
Det så længe ud til at vi havde et problem imod Brentford.
Men så klarede Darwin ærterne til sidst.
1887
Mere indhold efter annoncen
Annonce
At vi ligefrem skulle have et problem, er måske en tand for meget, men jeg kan nu sagtens følge Khankarr, når han efterspørger fornyelse i angrebet, da ingen hold er perfekte, og man altid kan blive bedre. Vi skaber et hav af chancer pr. kamp, og jeg vil derfor vove at påstå, at hvis en spiller som Jota havde været fit mere, end han har været, eller hvis man hentede en ny 9’er, der minder om Jota (Joao Pedro el. Cunha), som Mathews også skrev, så ville den pågældende spiller have rigtig gode forudsætninger for at score en masse mål og opnå succes i klubben.

Når man ser på Nunez’ stats efter en kamp som den i går f.eks., så ligner det mere stats for en defensiv midtbanespiller med en masse vundet dueller og tacklinger, og det er jo problematisk, når man har brugt £80m inkl. bonusser på ham, og han skulle forestille sig at være klubbens foretrukne 9’er og første mand på holdkortet. Derudover har man en Jota, som er skadet konstant, mens det også har vist sig, at projekt-Diaz på 9’eren heller ikke har været nogen succes, hvis man ser bort fra hans hattrick mod Leverkusen, hvor to af målene dog kom, da han blev rykket ud på kanten mod slutningen af kampen.

Altså er det helt på sin plads, at man efterspørger fornyelse i angrebet, da det ikke er holdbart med Jota og Nunez som klubbens to foretrukne 9’ere, da den ene simpelthen er al for utilgængelig, og den anden mildt sagt døjer med at følge med i niveauet i PL. I sommeren 23’ viste man virkelig ambitioner på transfermarkedet, da man gik ud og hentede fire spillere til midtbanen, hvor man endda også var tæt på at lande Caicedo til en britisk rekordsum, så hvorfor kan man ikke vise de samme ambitioner i det kommende vindue til sommer? Tag afsked med Tsimikas, Endo og Nunez og erstat dem med en ny VB, DM og ANG. Svære er det vel ikke.
Tag afsked med Tsimikas, Endo og Nunez og erstat dem med en ny VB, DM og ANG. Svære er det vel ikke.


Udover det efterhånden virker tåbeligt at putte lønkroner ind på Jota´s konto. Så hellere beholde Darwin som aldrig er skadet og kom af med Jota.
C'mon do something...
Så hellere beholde Darwin som aldrig er skadet og kom af med Jota.

Det kunne man også gøre. For mig er det lidt ligegyldigt, hvem af dem man tager afsked med, bare man siger farvel til én af dem og finder en erstatning, som er tilgængelig mere, end Jota har været, og som samtidig bidrager til det offensive output i form af mål og assists.
Tag afsked med Tsimikas, Endo og Nunez og erstat dem med en ny VB, DM og ANG. Svære er det vel ikke.

Tvivler stærkt på, at der sker noget på de pladser, hvis ikke den famøse trio forlænger.
Y. N. W. A. - #JFT97
Tvivler stærkt på, at der sker noget på de pladser, hvis ikke den famøse trio forlænger.

Selvfølgelig. Jeg regner dog også med, at Salah og van Dijk forlænger, hvorfor der burde være plads til at lande nye signings på de førnævnte positioner, når Trents mulige erstatning, hvis han ikke forlænger, allerede er i truppen i Bradley, hvis du spørger mig. Gomez kan også vikariere for ham, når han ikke er tilgængelig, så man behøver heller ikke tænke på at hente en, som kan konkurrere med Bradley.
Annonce