Snak

Mere indhold efter annoncen
Jeg tror ikke at vi knækker lige som sidste år, og det skyldes at Slot økonomiserer væsentligt mere med kræfterne end Klopp gjorde. Vi gør sjældent mere end nødvendigt.
Jeg kan også godt se behovet for en ny midterforsvarer til sommer, men andre ting skal klares først.
På midtbanen kan jeg helt ærligt ikke se behovet. Jeg vurderer Endo højere end dig.

Ja, det prøvede du vist også at overbevise folk om i andre kampe, hvilket især kom til udtryk efter kampen imod Chelsea, hvor vi vandt 2-1 i en jævnbyrdig kamp, og det endte så med en heftig diskussion med dig selv involveret og et par Chelsea-fans.

Jeg har efterhånden fulgt længe nok med i fodbold til at vide, at hvis vi kunne have klasket Chelsea med 4-0, så havde vi også gjort det. Det var ikke af et godt hjerte eller besparelse af energi, at vi “kun” vandt med 2-1 - vi havde bare ikke mere end det.

I forhold til midtbanen kan det godt være, at du vurderer Endo højere, end jeg gør, men heldigvis virker det til, at klubben ser anderledes på det med tanke på vores jagt efter Zubimendi.

Finder man den rette profil til sommer, vil man nok også vælge at købe denne, for Endo er efter min mening en light-version af Milner, som er fremragende at have i truppen, men det er ikke manden, man sætter sin lid til, hvis en så essentiel spiller som Gravenberch ryger ud med en skade i flere måneder.
Liverpool FC - siden 1997
Er der desuden nogen herinde, der har lidt mere indsigt end jeg i klubbens økonomi? Deloitte udgav som bekendt den årlige økonomiske rapport af topklubberne i Europa, og her kunne man se, at Liverpools lønninger er gået op med nogle procenter i sidste sæson (23/24) sammenlignet med den forrige sæson (22/23).

Vi spillede ikke Champions League i sidste sæson sammenlignet med 22/23, og samtidig havde vi op til sidste sæsonen sagt farvel til løntunge spillere som Bobby Firmino, Fabinho, Hendo, Milner, Oxlade og Naby Keita, som blev erstattet af Szoboszlai, Endo, Gravenberch og Macca.

Af bemærkelsesværdige transfers fik vi op til sæsonen 22/23 sagt farvel til Mané, Minamino, Neco Williams og Origi, og vi købte til gengæld Nunez og Gakpo og samtidig hentet Arthur Melo på en lejeaftale.

Derudover er der situationen med europæisk fodbold, hvor vi i sidste sæson ikke spillede Champions League, og derfor har hverken spillere eller trænerstab fået den så ofte omtalte Champions League-bonus oveni deres lønninger, hvilket de jo så måtte have fået i den forrige sæson.

Med ovenstående in mente kan jeg overhovedet ikke få det til at hænge sammen, at vores lønbudget skulle have været større i 23/24 end i 22/23, men ret mig gerne, hvis der er noget, jeg har forstået forkert - faktisk er der visse velkendte Liverpool-fans på sociale medier, der snakker om, at klubben kunstigt har opblæst lønbudgettet for at bruge det som en undskyldning for, at man ikke kan bruge så mange penge på transfermarkedet, hvilket jeg overhovedet ikke kan forestille mig, de ville gøre.
Liverpool FC - siden 1997
Muhami, hverken du eller jeg kan bevise vores opfattelse af kampen mod Chelsea, men det er også underordnet. Min pointe er at vi generelt ikke bruger så mange kræfter i kampene som vi gjorde sidste år. Det er bl.a. derfor alle konstant brokker sig over vores første halvlege. Derfor vil det også overraske mig hvis spillerne ikke fysisk holder til hele sæsonen.
Sandheden er ilde hørt
Som jeg forstår det, var den PL-trup vi registrerede i efteråret kun på 22 spillere heraf 7 homegrown.
Hvis vi kommer op på 8 homegrown kan vi registrere 25 spillere.
Er det korrekt, og er der nogen der har overblik over hvilke nye homegrown vi kan få inden for en overskuelig fremtid (og som allerede er i klubben)?
Sandheden er ilde hørt
Gud bevare Danmark, og jeg undskylder min tilbagevenden til fjendens grund men jeg skal lige forstå det her rigtigt.

Nu tror i Pool fans simpelthen at i kunne have slået flere hold i sæsonen med 4-0, men i holder sejren med kun 1 mål fordi i prøver at spare energi? Så i kunne bare lige have rullet over Chelsea dengang med 3-0 eller 4-0, men i tænkte “whatever, det er bare Chelsea. Lad os bare lukke den her med 2-1.”

Altid i den samme fanbase, at man ser de skøre idéer…
Mere indhold efter annoncen
Annonce
@Jackieblues
Det er MIG der påstår at vi slet ikke har rullet os ud i alle kampe, så lad være med at snakke om hele fanbasen.
Sandheden er ilde hørt
Jackie elsker at blamere sig i Liverpool-tråden, hun skriver mere her end i nogen anden :-) Selvfølgelig skal vi da kontinuerligt købe nye spillere og forstærke/forynge truppen. Det har City været gode til tidligere, det har de så forsømt, og det ser vi resultatet af nu. Det mener jeg simpelthen er et krav i nutidens fodbold. Hvem det så skal være, det kan man jo altid diskutere, men at der skal nye ind og nogle nuværende ud, det mener jeg er afgørende.
Det var ikke af et godt hjerte eller besparelse af energi, at vi “kun” vandt med 2-1 - vi havde bare ikke mere end det.

Arne Slot har en mindre gung ho tilgang til spillet end Klopp havde og ligner også, at han doserer energien ved at have fokus på at holde bolden i egne rækker og få modstanderen ud og løbe. I øvrigt kan man heller ikke bare byde Chelsea op til dans, fordi man går efter en 4-0´er, så blotter man sig bagude og der er de jo også giftige. Det hele er kalkuleret.

At sige, at det var et spørgsmål om ikke at have mere, er yderst forsimplet.
Min pointe er at vi generelt ikke bruger så mange kræfter i kampene som vi gjorde sidste år. Det er bl.a. derfor alle konstant brokker sig over vores første halvlege. Derfor vil det også overraske mig hvis spillerne ikke fysisk holder til hele sæsonen.

Om det holder hele sæsonen, må vi se, men det er tydeligt, at der doseres med energien i løbet af kampene. Det tror jeg er nøje kalkuleret i forhold til måden Slot vil spille og de data Ruben Peeters indhenter på spillernes fysik, energikapacitet osv.
Det tror jeg er nøje kalkuleret i forhold til måden Slot vil spille


Det tror jeg er kernen i det hele.

Slot kører en meget analytisk og databaseret tilgang til både mandskabet og modstanderne.

Tænker også det er derfor han tit har en "heldig hånd" med udskiftningerne - at alle ved hvornår og hvor der skal presses på. Når man så har resultatet, så kører man ikke bare nødvendigvis på for at score et mere, men lige afventer modstandernes træk og så trætter dem med at køre bolden sikkert rundt.
Annonce