Realistisk skal man dog også være - selv hvis City gør det utænkelige og vinder samtlige 15 kampe herfra, vil de ´´kun´´ ende med 86 points.
For at overmatche et City-hold, der vinder alle kampe herfra, skal vi ´´bare´´ have 31 ud af de resterende 45 points, der er at spille om. City kan være nok så gode og køre resten af modstanderne over med 5-0 i alle kampe herfra og til slutningen af sæsonen, men hvis vi ikke selv kan ramme et højere pointantal end 86 fra denne position, vil der være tale om en gigantisk fiasko med vores position in mente.
Det vil sige, at City matematisk ikke kan fange os, hvis vi bare vinder 9 kampe, spiller 4 uafgjorte og taber 2, og det ville endda være en skuffende stime over en periode på 15 ligakampe, men alligevel nok til at være 100% sikre på, at City ikke kan gøre noget som helst ved det, om de så skulle vinde alle 15 kampe herfra med 10-0.
Jeg tør godt at slå fast, at City ikke vinder mesterskabet - der er ikke nok points for dem at spille om, og det er udelukkende fodbold-PTSD fra 13/14, 18/19 og 21/22, der gør, at man som Liverpool-fan stadig bekymrer sig om Manchester City i mesterskabskampen.
Liverpool FC - siden 1997