@ Sophus
Jeg satte det måske også lidt firkantet op. Rodgers´ opgave er formentlig at være mere tro mod indkøbspolitikken og få holdet til at spille mere "attraktivt", og så er den resultatmæssige fremgang mindre vigtig i den første sæson. Men det er bare svært at forstå, at han har haft så lidt tålmodighed med bestemte spillere, når de ikke er de eneste, der har haft problemer med at præstere i Rodgers´ system, og da selv Rodgers´ egne indkøb har haft problemer med at levere efter skiftet. Rodgers sagde jo noget i retning af, at man ikke kunne ændre en spillers mentalitet med henblik på årsagen til de vedtagede fejlkøbs svingende præstationer, og dermed gav han jo eksplicit en årsag til at sælge dem prompte og ikke give dem flere chancer. Jeg synes dog, at det er en tåbelig tilgang til det mentale. Selv Gerrard har jo beskrevet, hvordan han var meget nervøs i begyndelsen af sin karriere i LFC og ikke følte sig godt tilpas på banen, og at han primært så sig selv som en defensiv spiller. Det er jo nærmest en beskrivelse af den mentalitet, som Rodgers finder problematisk, og, som han mener, ikke kan ændres.
Og at Rodgers ikke talte med spillerne inden, han kritiserede deres mentalitet i pressen, finder jeg heller ikke videre konstruktivt, og det lugter ikke af, at Rodgers som sådan oprigtigt forsøgte at provokere spillerne til bedre præstationer, men i stedet blot ville ekskludere dem fra "gruppen" sådan, at det stod klart, at de ikke kunne bruges i det lange løb og for at fortælle andre klubber, at der var nogle spillere til salg. Dernæst fandt jeg også Rodgers´ forsøg på at tage æren for Sterlings mindre gennembrud tåbelig, og al den her ros af de populære spillere i LFC har jo også bare været tom snak. Blev Lucas nogensinde brugt som scout? Rodgers omtaler LFC-fans som fans, der kender deres fodbold, men i næste åndedrag kommer han med nogle letkøbte forklaringer og antagelser, som ikke bare er for at beskytte truppen, men ligeså meget for at fremhæve egne kvaliteter. Det positive er glimt af, hvor han kan tage holdet hen, hvis han får tid, og det negative er i bund og grund andres fejl som forkert koncept og forkerte spillerindkøb.
Nu har det imidlertid vist sig, at Rodgers efter at have brugt over £40 mio. på nye spillere netto stadig kan finde plads til fire af de indkøb, som de tidligere folk foretog, og at han endda har ændret konceptet sådan, at det minder om, hvordan holdet spillede i sidste sæson - især når Carroll var bænket. Samtidig var to af de spillere, som LFC bød på, spillere som de tidligere folk også havde høje tanker om, og en af COmollis folk har fået en mere central rolle i Rodgers´ team. Måske er forandringerne i bund og grund ikke så store - og det er fint nok. Jeg er bare træt af, at man forsøger at pakke det ind i alle mulige og umulige forklaringer.
@ Lynild
Jeg synes, at Henderson fungerede godt på venstrekanten imod Norwich og Man. City, og jeg synes, venstrekanten var et stort problem defensivt imod Arsenal, hvor Suarez spillede der. Men Henderson som den her midtsøgende kant eller off. midt forskudt ud mod venstre vil aldrig selv skabe bredde. Han har ikke et specielt godt antrit med bolden, og han er en udpræget højrebensspiller. Derfor er rytmen på holdet afhængig af, at andre søger rummet på venstrekanten.
"The problem with my life is that I've said too much shit in the past and no-one forgets it"