Forsvaret er ikke så solidt som tidligere på sæsonen, men midtbanen er heller ikke på samme niveau rent defensivt, og vi har især i de sidste 3 kampe samt kampen mod United på Anfield set, at vores midtbane ikke er ligeså dominerende som tidligere på sæsonen. Gravenberch, der havde en vanvittig periode i de første 4-5 måneder, virker til at have tabt noget af pusten i de sidste 4-6 uger. Ikke at han har været decideret dårlig, men han har bare ikke været på samme topniveau som i den første halvdel af sæsonen.
Mange snakker jo om Liverpools bredde som essentielt for jagten på titlerne i denne sæson, og folk nævner i den sammenhæng bl.a. spillere som Elliott, Endo, Chiesa og Quansah, men har man fulgt med, ville man vide, at netop de 4 spillere ikke har nydt så meget tillid fra Slots side. De har fået nogle startspladser i cupkampene og den ligegyldige CHL-kamp, men i Premier League bruger han dem ikke rigtigt, medmindre han er tvunget til det, eller hvis de nu bare lige skal ind i 5-15 minutter i slutningen af kampene.
Til sommer så jeg gerne, at man først og fremmest for forlænget med de tre profiler, men at man også sælger ud af spillere som Darwin, Elliott og Kelleher (det bliver man nok nødt til efter købet af den nye keeper) for at give et stort nok budget til at hente en angriber, en midtbanespiller og en CB. Får man ikke held med at forlænge med Trent, skal der naturligvis også en ny HB ind, men om det skal være en reserve for Bradley eller en starter med Bradley som reserven, ved jeg ikke.
Liverpool FC - siden 1997