PSG ser fantastiske ud for tiden, men det er stadig et meget ungt hold uden erfaring, så jeg har os stadig som ret klare favoritter mod dem over to kampe.
Jeg må dog også indrømme, at jeg ikke ville være specielt trist, hvis vi trak PSG og endte med at ryge ud. Som jeg ser denne sæson, skal vi for alt i verden hive mesterskabet (og gerne EFL Cuppen som lille bonus) hjem med den position, vi har, og hvis det hjælper os at ryge ud tidligt af Europa og samtidig svækker Arsenal at blive i turneringen, vil jeg altså ikke have noget imod det.
Nogen vil kalde det tabermentalitet, men jeg har ganske enkelt for mange triste minder under Klopps tid, hvor vi langt inde i sæsonen var med i kampen om 3-4 trofæer for at falde fra i den afgørende del af sæsonen - i denne sæson vil jeg “bare” gerne have, at vi kører mesterskabet hjem, og det må også krydres med EFL Cuppen, og så er jeg egentlig ligeglad med, at vi ryger tidligt ud af Europa og FA Cuppen.
Jeg tror bare ikke, at vi i denne sæson for alvor har bredden til at vinde mesterskabet, EFL og samtidig nå langt i Europa.
Liverpool FC - siden 1997