Redigerettors 6. mar 2025
Alisson blev spurgt efter kampen, om det var planen at stå så lavt og blive presset ned i eget felt på den måde, og der svarede han, at planen var at stå lidt lavere end normalt, men at det slet ikke var planen at være så langt tilbage og så presset i bund, som tilfældet var, men at det selvfølgelig var PSG´s ære, at kampforløbet endte på den måde.
Vi havde også en 2-3 gode kontramuligheder, som vi bare ikke fik nok ud af, og her tænker jeg bl.a. på Jota i 1. halvleg, hvor han er alene med Marquinhos, efter Pacho gled, og han har en fri Diaz på modsatte side, men hans aflevering ender med at blive afværget af Marquinhos. Der var også et par situationer i 2. halvleg med Mo Salah og især en situation, hvor Darwin løber i dybden, men Salahs aflevering endte med at være virkelig svag.
Som flere gættede på før kampstart, var det en del af planen at stå lavere end normalt grundet PSG´s kvalitet og fart i front samt på backsene, men selvfølgelig var det ikke forventet/kalkuleret, at de skulle dominere os, som de gjorde. Personligt blev jeg negativt overrasket over, hvor meget bedre deres midtbane var end vores, men det var forhåbentligt bare en dårlig dag af drengene på midtbanen.
Liverpool FC - siden 1997