@YNWA
Nu tænkte jeg ikke specifikt på dig, for jeg synes, at du generelt er en af de mere aktive herinde, og jeg er ret sikker på, at jeg har set dig kommentere før under nogle af kampene, selvom det ikke er på niveau med eksempelvis mig selv. Jeg tænker mere på et par andre, der kommer ind efter kampene for lige at smide en kommentar i hovedet på ´´sofatrænerne´´. Selv hvis du er enig med disse personer i, at der er for mange dårlige kommentarer under kampene, så er det jo fair nok, men jeg forstår bare ikke behovet for at komme med den samme kritik af sofatrænerne efter hver eneste dårlige kamp.
Jeg ved ikke, hvem du helt præcis tænker på, når du snakker om disse negative personer, selvom jeg da har et par navne i hovedet, men der er selvfølgelig ikke grund til at udpege de enkelte brugere lige nu. Jeg ville også selv kalde folk ud, hvis de under en kamp eller generelt går over stregen med kritikken, men tager vi eksempelvis kampen i dag synes jeg ikke, at man kan klandre tråden generelt for at have gået over stregen med kritikken. Går du tilbage til siderne under 1. halvleg, er det overall ikke så slemt med kritikken af præstationen, selvom man nok kan finde 1-2 kommentarer, der får en til at tænke, at det nok lige er en tand overdrevet.
Så jeg kan sagtens se et problem i, at visse personer taler holdet ned til at være et top-6 hold, når vi har været så gode igennem hele sæsonen, men jeg mener, at det er urimeligt overfor tråden, hvis man kommer ind med en generel kritik af folk i tråden, for så ved man jo heller ikke, hvem der skydes imod. Er det mig? Er det ham den anden? Ham den tredje eller ham den fjerde? Og sådan kan folk tænke sig til, hvem det er. Så er jeg nok mere fan af, at man i stedet udpeger de enkelte kommentarer, der irriterer en, og tage debatten med den pågældende person i stedet for potentielt at kritisere alle.
Liverpool FC - siden 1997