Redigeretons 12. mar 2025
Et exit, der føles lidt mere fordøjeligt end normalvis. Gad vide om det skyldes den fine margin i ligaen til nummer to.
Skal pilen dog rettes nogle steder hen, og den skal den jo, så er jeg desværre nød til at rette den mod vores kære Arne ´Orakel´ Slot, for spillernes indsats er det svært at sætte en finger på.
Det jeg stiller mig lidt undrende overfor, er den taktik, der lægges for dagen fra kampen er fløjtet i gang. Vi kommer med en sejr i bagagen og kan med fordel spille mere afventende og se, hvad PSG har at byde på. Jeg tror, at jo længere PSG kunne begynde at mærke, at bolden bare ikke vil ind, jo mere ville det knække deres håb, men i stedet blæser vi til angreb med højtflyvende backs og en følelse af om Klopp er tilbage på sidelinjen og bevares, Arne kunne have gjort alle røster til skamme, hvis vi havde scoret på de to kæmpe chancer, det kastede af sig i de første 10 minutter, men det gjorde vi ikke og i stedet efterlod vi tønder af land som PSG kunne slå kontra på og de fik den scoring, de tørstede efter, hvilket tændte deres håb.
Jeg skal ikke kunne sige om det simpelthen var det faktum, at det var på Anfield, der gjorde, at man mente, man skulle gå ud og underholde og spille angrebsfodbold, men jeg sad og var lidt uforstående overfor, at man valgte at gøre det, når man netop har vist gennem hele sæsonen, at man evner at kvæle modstanderen og på Anfield kunne PSG lettere kvæles end i Paris, da man tydeligvis havde mere fysik og power end i det foregående opgør.
For mig mangler især Konaté også lidt det, der gør, at jeg er tryg ved en høj bagkæde med begge backs med fremme eller Trent inde centralt. Der er han ikke på niveau med Gomez da han var på sit bedste eller Matip. Når du kombinerer det med en aldrende Robertson (der i øvrigt spiller en flot kamp), så bliver det en farlig leg at spille sådan.
I går var lærepenge til Slot, der ret beset aldrig har stået i en sådan kamp før, omvendt synes jeg også han var drønuheldig, men det samme kan PSG jo sige om sig selv efter Paris-opgøret.
Spændende hvor slemt det stod til med Trent. Vi må ikke håbe, det er alvorligt. Søndag venter endnu en finale. Vi kan passende slå et af de sk*de sportswashing hold der, når nu det kneb i går.
Skal så lige siges, at jeg så kun de 90 minutter, så jeg ved ikke, hvem som var bedst i de to x ekstra tid.