Redigeretsøn 16. mar 2025
Mo Salah skal forresten ikke forvente noget som helst i kampen om Ballon d´Or, for så bliver han svært skuffet. At være decideret ringe og tæt på usynlig i begge kampe mod PSG og en cupfinale er bare.. ja, ikke noget man vinder prisen som verdens bedste spiller på, og Premier League er alene ikke nok, uanset hvor god han har været i turneringen.
Alt i alt er vi som fans helt sikkert mere end tilfredse med ´´bare´´ mesterskabet, men at sæsonen allerede mere eller mindre slutter for os nu, før vi overhovedet har været igennem den sidste landsholdspause, er selvfølgelig nederen som fan, når man gerne vil have spænding til det sidste. Vores slutresultater har været decideret skuffende i samtlige knockout-turneringer med tanke på et katastrofalt exit mod Plymouth i FA Cuppen, et skuffende exit i CHL trods en føring ind til returkampen på Anfield mod PSG og nu et nederlag i en cupfinale mod Newcastle, som vi var klare favoritter mod.
Hvis Slot vil spille med om flere turneringer sæson efter sæson, skal han simpelthen have en stor pengepung til sommer, og det betyder, at Michael Edwards og Richard Hughes denne gang skal arbejde for deres løn. Det går ikke, at Arne Slot kun har 14-15 spillere, han for alvor stoler på. Spillere som Darwin Nunez, Chiesa, Quansah, Elliott og Tsimikas er han tydeligvis ikke fan af, og så forstår man egentlig også, at klubben kiggede på en midtbaneforstærkning i sommers, for vores midtbane er faldet langt ned i niveau her i 2025.
Nu ser vi frem mod at sikre mesterskabet hurtigst muligt, og så ser vi frem mod et sommervindue, hvor der formentligt kommer til at ske en del ift. transfers. Vi skal også gerne snart have en konklusion på spillerne med kontraktudløb.
Liverpool FC - siden 1997