Til gengæld er jeg slet ikke solgt på den der træthedstese som også synes at være ret gennemgående herinde. Ja, selvfølgelig er vi ikke lige så friske som da vi startede sæsonen. Men det er vi ikke alene om ikke at være. Og jeg tror ikke på, at vores trup er meget mere slidt end så mange andre af vores konkurrenters.
En træthedstese simpelthen? For mig at se, kræver det egentlig bare, at man følger med med sine øjne for at se, at der er begyndt at indfinde sig lidt træthed, især i midtbanen og især i Gravenberch. Så folk herinde må ikke mene, at spillerne er trætte, blot fordi, at programmet er det samme for konkurrenterne? Det giver ikke meget mening.
De er trætte, men jeg tror, at Slot og hans stab har tilpas fokus på det og kigger diverse tal og data for, at det trods alt ikke går galt med overbelastningsskader osv. Nu kan vi glædes over, at der bliver mellemrum mellem vores kampe.
I dag synes jeg, vi taber første halvleg (og dermed kampen), fordi vi begår for mange tekniske fejl, ikke løber nok for hinanden og taber slaget om midtbanen til især Berge, som kyser vores trekløver på midtbanen med sin fysik, samtidig virker Konate og van Dijk bange for at slå sig på Muniz. De gange vi kommer til chance i løbet af hele kampen i dag er, hvor vi formår at spille os udenom Berge eller fange ham på flade fødder. Han spiller fremragende. Målene vi inkasserer kan til gengæld alle undgås og sker pga. personlige fejl, at man begår personlige fejl er også ofte et symbol på træthed, især mængden af personlige fejl kan vidne om træthed og deraf en manglende evne til at koncentrere sig.
Det var en offday, men som jeg også skrev tidligere, så ser jeg ikke nogen grund til at gå i panik, da jeg synes, udtrykket i anden halvleg blev betydeligt bedre, men skarpheden manglede desværre bare.