Mit indlæg handlede overhovedet ikke om ledere eller manglen på sådanne.
Det handlede om, at holdets ledestjerner og førerhunde, og dem, som holdet er konstrueret om og som gør forskellen ( Van Dijk og Salah ), har toppet og over de næste 2 år kun kommer til at gå tilbage niveaumæssigt, hvorved man vil have et projekt, hvor de spillere, som fylder og skal fylde mest, hælder bagud.
Det er ikke kritisk, at f.eks. Robertson går tilbage niveaumæssigt, eftersom han er back og ikke har fundamental indflydelse på holdet, men det har den centrale forsvarsskikkelse på holdet, og det har holdets offensive omdrejningskort og suveræne topscorer ubetinget.
Falder sådanne absolutte pejlemærker i truppen i niveau, påvirker det hele holdet, og hvor Robertson kun er en enkelt spiller ( endda på en yderlig position ude i siden ). Van Dijk og Salah er ikke 2/11 ud af holdet, men meget mere, mens Robertson kun er 1/11.
Når sådanne førerhunde og ledestjerner falder i niveau, skal deres indflydelse og påvirkning finde ned igennem hierakiet, og det giver en masse polemik, snak og sætter en masse spørgsmålstegn, mens tingene skal finde en ny form, og i det tidsrum, som denne omstilling kræver, kan de to spillere i princippet stadig være i truppen, idet de begge er blevet forlænget hele 2 år.
Jeg vil kunne skrive mange sider om dette emne. Det er dog meget nemmere at skrive blot 4 ord, som perfekt illustrerer, hvad jeg mener.
De Bruyne i City.
Kopieret fra Liverpool-tråden d. 17. maj 2025 :
"Her fra skal i øvrigt lyde et tillykke og et tak til Barcelona for at redde fodbolden."