Ser ud til, at røgen er lettet lidt efter dagens kamp - det hjalp vel også at se vores helte i endnu en gang slowmotion-fodbold til at få pulsen lidt ned efterfølgende.
På den måde kom debatten og bolden på denne skønne Palmesøndag vemodigt nok til at spejle hinanden. Det kan jo være svært at nyde livet sådan rigtigt for alvor, hvis for mange skider i reden og pisser i brønden.
Og fra den anden lejr vil man nok sige det samme om alle vi jubeloptimister.
Vi er nogle lallerøve.
I al stilfærdighed savner jeg såmænd bare en lille smule glæde og ja – taknemmelighed – over klubbens situation. Vi er på sikker mesterskabskurs med en helt grøn PL-træner som sæsonens mest markante signing, og det er da slet ikke så ringe endda. Det må man godt nyde, bare lidt.
Men de fleste af os bliver jo hurtigt lidt røde i kammen, når diskussionen drejer ind på noget, der dybest handler om personlige værdier og indstilling til livet. Men kald mig gerne optimist - det er en tilståelsessag, og jeg labber det i mig som en ros.
Det kan varmt anbefales at være optimist – især hvis man er en realistisk optimist, som jeg bilder mig ind at være. Og det kan varmt frarådes at opfatte pessimister som generelt mere seriøse. I min bog er man ikke automatisk mere seriøs og realistisk, hvis man konstant leder efter hår i suppen.
Og når man har travlt med hele tiden at kritisere ledelsens ageren, at forlange højere ambitioner og flere indkøb fra højere hylder, så tænker jeg ofte:
Hvordan vil I gøre det anderledes? Hvem vil I gerne bytte med?
Er det Chelsea, der brænder penge og trænere som græs uden at rokke sig ud af stedet? Er det City, hvor ledelsen er på fri fod, så længe de skumle penge rækker? Er det United med en vaklende økonomi, ditto stadion og halvt så mange point som os?
Selvfølgelig kan mange ting gøres bedre i LFC. Og mange ting skal nok blive bedre. Tro på det. Jeg tror i hvert fald på, at alle involverede gør deres bedste, og så skal jeg ikke forlange mere.
PS:
Og så er det jo helt utroligt (omend ufrivilligt) komisk at se en Barcelona-fan belære andre om at pantsætte fremtiden og være afhængige af enkeltspillere. Altså en fan af det catalanske fallitbo, der skvattede helt sammen i flere år, efter de ikke selv havde råd til en forlængelse af deres superstjerne – ovenikøbet med tilbud om en lavere løn, så vidt jeg husker.
Men ellers superskarp analyse: Det er ikke uden risiko at signe spillere på toppen. Det er ikke uden risiko at signe folk over 30. Det er ikke uden risiko at sikre den rette timing i et generationsskifte. Det er ikke uden risiko at sikre den rette pipeline af ledertalenter. Her venter oraklet en stor fremtid med at holde foredrag – jeg er i hvert fald sikker på, at erhvervslivet vil stå i kø.
Meget kan man sige om Dick Moron, men han er langt sjovere, end han ønsker, og langt klogere end det ser ud til. Putin ville være stolt over hans kommunikationsstrategi, og efter at have kørt sin egen Barca-tråd i sænk møver gøgeungen sig dygtigt ind på nye mål.
Og man må sgu bare beundre Bold.dk´s svar på Diego Costa for en eminent teknik til hele tiden at bevæge sig lige på kanten af et rødt kort – well played!
Rene pokaler skinner bare flottere.
Next season - måske også med Justice for 115...