Snak

Mere indhold efter annoncen
moderator
@Zacha

Hvad angår transferstrategien, så har køb af overskud i Chelsea og City jo ikke ligefrem været centralt. Man købte et par spillere i City, som spillede ret markante roller i at flytte holdet fra sub-toppen til at være helt inde i mesterskabskampen. At de ikke er gode nok længere betyder jo ikke, at de ikke gav mening dengang. Havertz har, primært grundet økonomien, været småskuffende, Jorginho har været en udmærket erfaren breddespiller og Startling var så en nødløsning, og den eneste i flokken som rent sportsligt er faldet igennem. Imens har man købt en længere række yngre spillere i mindre klubber, hvor der har været langt flere succeser end fiaskoer. Og det tyder på det primært er dén tilgang man fortsætter med.

Hvad angår forbruget, så har du ret i der er kommet for få titler ud af det, men man har også været ude i en fuld genopbygning af truppen - hvilket var tiltrængt, både pga. den kultur der skulle bygges på ny, og fordi der slet og ret har været for få brugbare spillere. Man er gået fra at være udenfor europæisk og til at være næstbedste hold i PL og blandt de bedste i Europa. Hvad havde du forventet det skulle koste?

"Er måske også bare at der pludselig kravler Arsenal fans frem alle steder, som ikke tidligere har skiltet med deres tilhørsforhold, men nu når det går bedre resultatmæssigt, så finder de pludselig deres trøjer frem fra bagerst i skabet."

Det er helt normalt, og der er sket akkurat det samme med Liverpool de senere år. Det er ret spøjst at blive ekstraordinært irriteret over en helt og aldeles ordinær tendens.

https://kortlink.dk/sudv
HB har de vel den bedste spiller i denne sæson


Trent? Tre kasser og seks assists på 2200 minutter i ligaen er jo direkte absurd for en højreback - uagtet at han selvfølgelig selv har haft betydeligt højere tal før.

Jeg synes vi har en bedre trup end Arsenal, men de er vel ikke langt fra. City afhænger meget af hvordan Rodri kommer tilbage, og hvordan de handler til sommer. Jeg synes ikke Arteta virker til at være bedre end hverken Slot eller selvfølgelig Pep.

Jeg har dem som marginalt bag os og City næste sæson. De kan sagtens gå hen og vinde, specielt hvis de skulle nuppe Champions League i år og dermed få noget vinder-erfaring ind i truppen.
Det er ret spøjst at blive ekstraordinært irriteret over en helt og aldeles ordinær tendens.


Tja, det er det vel nok.
Bliver bare træt når de så samtidig er enormt bedrevidende og belærende - men hvor man for 10 år siden ikke vidste at de holdt med Arsenal.
(Snakker om dem jeg kender IRL og ikke herinde)

Så beklager mit irationelle had til Arsenal - for som klubben bliver drevet, har jeg langt større respekt for dem en Chelsea og City.
Bliver bare træt når de så samtidig er enormt bedrevidende og belærende - men hvor man for 10 år siden ikke vidste at de holdt med Arsenal.


Sjovt, jeg har det nærmest omvendt i min omgangskreds. Der er selvfølgelig noget i det, at hovedet titter lidt hyppigere frem og Arsenal-brystet er anderledes fremskudt, men jeg synes egentligt både IRL og herinde, at folk er temmeligt fornuftige.

Man kan selvfølgelig altid finde et eller andet tågehorn, men sådan er det i alle lejre.

Jeg tror ikke, at Arsenal er langt væk fra at køre sæsonen ud side om side med os, City eller hvem der byder sig til. At de er kommet så langt i CL er absolut et fingerpeg om, at der er en uhyre stærk trup, som med de sidste finpudsninger står stærkt rustet til mesterskabskampen de kommende år.
Trent? Tre kasser og seks assists på 2200 minutter i ligaen er jo direkte absurd for en højreback - uagtet at han selvfølgelig selv har haft betydeligt højere tal før.

Ja TAA offensive input er i liga for sig selv af HB. Så det er nu ikke fordi jeg kan følge dem, hvis man skal lave årets hold, der ville sætte TAA på. Personlig mener jeg ikke han har været helt så god i denne sæson, som hans andre sæsoner. Han har selvfølgelig osse været en del ude med skader og har manglet lidt kontinuerlighed. Men jeg ville nu sætte Timber på mit hold, før TAA. Men det er jo lidt af en smagssag.
“Some people believe football is a matter of life and death, I am very disappointed with that attitude. I can assure you it is much, much more important than that.” Bill Shankly
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Synes bare det er vildt med den transferaktivitet de har haft gang i de sidste 3-4 år.

Det sætter i hvertfald vores egen lidt i perspektiv, og mon ikke også det er dér skoen trykker for en del af fanbasen?

Ret beset skulle man fra ledelsens side have smedet mens jernet var varmt dengang og have gjort langt mere for at konsolidere LFC i toppen da man havde chancen. I stedet blev man overhalet inden om af Arsenal, som viste et højere ambitionsniveau på transfersiden, end hvad vi gjorde. Den slags har det med at gøre ondt på selvforståelsen i en klubs af LFC’s statur.

Jeg skal heller ikke kunne undsige mig at have set misundeligt til fra sidelinjen når de har smidt £100m på en spiller fra øverste hylde, men det er jo (desværre) nærmere reglen end undtagelsen i disse år hvad angår topholdene i Premier League, og ret beset er det heller ikke Arsenals skyld at vores ledelse til tider har taget for løst på opgaven de senere år.

Heldigvis har man en chance for nu at gøre det bedre end sidste gang man befandt sig i samme position, og forlydender omkring det kommende transfervindue er da umiddelbart også ekstremt positive. Man har næsten heller ikke fantasi til at forestille sig at de ikke skulle have lært af lektien fra sidst vi stod øverst på podiet, så det skulle ikke undre om der er sandhed i rygterne om at vi potentielt står overfor det måske største transfervindue i klubbens historie i nyere tid.

Og ja, en del af deres fanbase på særligt Reddit og X er røvirriterende, men vi er jo ikke et hak bedre selv. Det er i hvertfald blevet tydeliggjort gennem hele sagaen omkring Trent, hvor det primært er alle de nytilkomne “fans” fra den anden side af Atlanten der øjensynligt konstant har behov for at gøre sig uheldigt bemærket. De fatter ingenting af hvad essensen i engelsk fodbold handler om, og personligt pisser det mig af i hidtil uset grad når én eller anden tard fra bumfuck Ohio, der først fandt ud af en Liverpool var en ting i 2018, tror han har mandat til at kalde Trent for “Judas” og samtidigt belære resten af fanbasen om hvorfor Trent bør slettes fra historiebøgerne eller dét der er værre. Den amerikanisering der foregår i disse år er stærkt fordummende, og dette er virkeligt ulempen ved at være en klub med et så omfattende globalt reach som topklubberne i Premier League har, heraf Liverpool og Arsenal.
Så beklager mit irationelle had til Arsenal - for som klubben bliver drevet, har jeg langt større respekt for dem en Chelsea og City.

Respekt og had går hånd i hånd overfor ligeværdige (get it, stjernenykker?) rivaler, hvorfor jeg har det på samme mere indifferente måde overfor især City (og vores modstander i aften i øvrigt). Det er noget af det fedeste og mærkeligste ved fodbold, hvis du spørger mig, Zacha. Og det er også den generelle stemning mellem vores tråde, synes jeg. Jeg skal nok bakke ud igen - men tror og håber på en mere lige sæson efter sommeren. Vi tager faktisk nok de næste 8 og gør det til 21.
Arsenal. Lyngby. Tranmere. "Vi skal ikke tro, vi er så gode, som vi er."
Internettet kan virkeligt være et giftigt sted. De sidste dage har dog været temmelige hyggelige.

Fantastisk sæson.

Vi vidste godt at truppen var god. De var trods alt med i kampen om mesterskabet sidste sæson, det meste af vejen.

Vi vidste dog også at det var pivende nødvendigt med køb af DM, CB og en VB for at komme med i top 4 kampen. Heldigvis vidste Arne intet om dette.

Det er helt ok at bruge en sæson på at lære truppen at kende, ved at vinde mesterskabet. Der var slidtage her de sidste kampe, og selv Gravy mistede lidt af sin mojo, men de holdt sammen og Mac A tog styringen. Fuck hvor lækkert.

Det bliver en god sommer.
"This is the biggest injustice since Chris Waddle's barber was allowed to buy a pair of scissors."
Det er helt ok at bruge en sæson på at lære truppen at kende, ved at vinde mesterskabet.

Lige præcis, så kan man jo altid give den gas næste sæson😂😂😂
Det sætter i hvertfald vores egen lidt i perspektiv, og mon ikke også det er dér skoen trykker for en del af fanbasen?


Ikke for mit vedkommende.

Jeg sagde fra starten af sæsonen, at Slot vel havde vurderet at truppen var stærk nok som den var - og at de potentielle transfertargets ikke ville skifte eller var for dyre. Så jeg var tryk ved truppen da sæsonen gik i gang, men havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig at vi blev mestre - havde top3-4, som hvad jeg havde solgt sæsson for.
Annonce