Men er det ikke tilfældet for mere eller mindre enhver toptræner, altså at de er dårlige tabere? At de i nederlagets stund bliver bitre og måske også lidt latterlige i deres udtalelser til tider? Så er jeg med på, at det er værre for nogen end for andre som eksempelvis Mourinho, der virkelig har haft nogle slemme øjeblikke med medierne, men for mit vedkommende ændrer det ikke rigtigt på, hvordan jeg ser dem rent kvalitetsmæssigt ift. deres jobs som trænere.
Klopp eksempelvis var heller ikke altid for heldig med sine reaktioner efter nederlag/pointtab, men jeg vurderer ham ikke som en dårligere træner pga. det. Man kan så kalde ham for en dårlig taber, men så er det vist også ´´bare´´ det, for sådan er det med de toptrænere, som er under et umådeligt pres i de største klubber, om det så er Klopp, Pep, Sir Alex osv.
Hvis kriteriet er altid at bevare den samme karakter, selv når tingene kører skidt, så findes der ikke mere end et par toptrænere igennem historien. Jeg er med på, at vi i Danmark godt kan lide udtrykket ´´tab og vind med samme sind´´, men i den yderst kompetitive sportsverden er det bare sjældent man finder en træner, der rent faktisk kan det.
Liverpool FC - siden 1997