Redigeretfre 13. jun 22:15
Nico Williams bliver kædet kraftigt sammen med Barca her til aften, så Diaz får nok ikke sit drømmeskifte opfyldt. Det giver også bedre mening, at de går efter en markant yngre og billigere spiller i transfersum, der ovenikøbet har et godt forhold til mange af de unge Barca-spillere. Williams var dog også et af Bayerns transfermål, men nu tyder det altså på, at han er på vej til Barca, og det kan (måske) få Bayern til at blive endnu mere konkrete i deres interesse i Gakpo, der er på Bayerns liste over venstre kanter, de vil forstærke sig med, sammen med spillere som Barcola og Mitoma, ifølge Florian Plettenberg.
Siger ikke, alle bliver solgt, for det gør de 100% ikke, men både Nunez, Diaz, Gakpo, Elliott og Chiesa af de offensive spillere er alle blevet rygtet væk af forholdsvist pålidelige kilder, så jeg ser frem til at se, hvad der sker på afgange fronten, når Kerkez er kommet ind ad døren, for der bliver med meget stor sikkerhed taget afsked med minimum to af de nævnte spillere. Hvem af dem det bliver, må vi vente og se, men jeg hælder til, man beholder Gakpo og Chiesa, og sælger Elliott og en af Nunez og Diaz, måske endda alle tre, baseret på, hvad de forskellige spillere vil ifølge rygterne.
Spillere som Elliott og Nunez vil jo nok godt have mere spilletid, end vi kan tilbyde dem, mens Chiesa formentligt gerne vil have en hel preseason og få chancen for at bevise sig selv ordentligt, og så er der Gakpo, som jeg synes, virker glad og tilfreds i klubben. Derfor hælder jeg til, at de to sidstnævnte bliver. Diaz er jeg lidt i tvivl om, hvad han vil. Kan han takke nej, hvis han får et attraktivt og stort økonomisk tilbud fra Saudi, der kan sikre ham og hans familie resten af livet, når han kommer fra et fattigt område i Colombia? Jeg tvivler.