Der mangler lige en CB i det regnestykke også.
Ja, det gør der nok. Ved bare ikke, hvem det skulle være. En som Guehi f.eks. vil i et VM-år nok gerne have garanteret spilletid, og det er jeg ikke sikker på, vi kan tilbyde ham, så længe Konate er der, da han i mine øjne er bedre end Guehi. Det er også derfor, jeg ikke kan lade være med at tænke på, om der lå mere i, at Robertson spillede VCB mod Preston, og om man virkelig kunne finde på at gå ind til en sæson med ham og Gomez som de to førstereserver på stopperpositionen indtil næste sæson, hvor Guehi så kan hentes på en fri og en anden stopper også kan komme ind. Det er desuden ikke noget, jeg selv er interesseret i, at klubben gør, men frygter lidt, at de godt kunne finde på det, da det desværre ikke vrimler med oplagte navne derude, som på den ene side har kvaliteten til at kunne overtage for Konate, såfremt han i løbet af den kommende sæson blev skadet, og på den anden side er indforstået med at sidde på bænken størstedelen af tiden, hvis Konate mod vores forventinger ikke skulle rende i skader. Vi blev dog kædet sammen med en ung stopper fra Parma, som Inter også er interesseret i, men han er kun 18 år og koster £34m, så uden tvivl et stort talent, og han må være en, der tikker de rigtige bokse af hos datanørderne, men vil vel mere være en til fremtiden, som klubben nok overvejer at hente næste sommer, når der forhåbentligt er fundet en starter ved siden af van Dijk til den tid i stedet for Konate, der højst sandsynligt tager til Madrid.
