Såfremt det ikke er muligt med en 9´er fra øverste hylde i dette vindue, så ville jeg personligt ikke være modstander af at gå efter Watkins i Aston Villa - såfremt betingelserne var de rette, that is. Han passer selvsagt ikke på aldersprofilen, men som en plug n´ play løsning ville han være helt forrygende på det hér Liverpool-hold. Han er milevidt bedre end Núñez i stort set alt hvad han foretager sig, og har nu bombet mål ind for et sub-top hold i tre sæsoner i streg. Tør slet ikke tænke på hvor mange mål han ville være garant for hér, med de spillere han ville have omkring sig. Målt på output er han blandt de bedste angribere i ligaen, og har været det i en rum tid efterhånden.
Udfordringen er selvsagt at han formodentligt ville kræve en længerevarende kontrakt med en dertilhørende høj gage qua at han har den alder, han nu og engang har - ikke ulig situationen med Díaz, der også øjner den sidste "store" kontrakt. Watkins skulle være på £130.000/wk i Aston Villa, men med udsigt til at spille med om de største trofæer og CHL hver sæson, så kunne man måske godt finde et kompromis hér. Som jeg ser det ville han heller ikke som sådan blokere for en angriber til næste sommer med en smule mere fremtidsperspektiv i, idet vi med Núñez´ afgang alligevel ville mangle to spillere på positionen i forhold til hvor vi stod sidste sæson.
Er det realistisk? Formentligt ikke, men personligt tog jeg langt hellere Watkins som en Premier League proven her-og-nu løsning de næste par sæsoner end endnu en lottokupon fra middelmådige ligaer à la Ekitiké eller Šeško, såfremt førsteprioriteten ikke er tilgængelig for nuværende.