Jeg ved ikke helt om jeg køber den med forskellen på ligaerne. Det er jo rigtigt nok, at PSG har knap så meget brug for defensiv sikring i den franske liga, men det ændrer jo bare ikke rigtigt på, at de stadigvæk skal kunne konkurrere mod de bedste af de bedste i Champions League, og så bliver det jo hurtigt lidt underordnet med ligaforskellene. Og det var jo også dig selv, der fremhævede en af vores kampe mod PSG sidste sæson.
Imo er behovet for et defensivt anker foran forsvaret bare ikke i nær så høj grad en nødvendighed, når man er storfavorit til 85-90% af kampene qua at man til dagligt gør sig i ligaer, der er flere niveauer under Premier League. Af samme årsag føltes det også overflødigt med Palhinha i Bayern og Ugarte i PSG, da det kun var et fåtal af kampe på en sæson, hvor der rent faktisk var brug for en spiller med deres profil. PSG er så boldsikre på midten med Neves, Vitinha og Ruiz at de måske kan betegnes som en undtagelse, men i Bayerns tilfælde er jeg ikke i tvivl om, at de ville foretrække at råde over et taktisk alternativ på den centrale midtbane til når de møder de allerbedste hold i Champions League. Især nu hvor Kimmich ikke helt kan følge med længere i forhold til tidligere.
Fra klubbernes side kan det efter min opfattelse bare ikke rigtigt forsvares at have spillere af den kaliber og til dén løn siddende på bænken for kun at bruge dem i en lille håndfuld kampe gennem sæsonen, og alt andet lige er det næppe i spillerens interesse heller. Jeg synes så i øvrigt at Nørgaard er bedre som rendyrket 6´er end Endō er, men det er en helt anden snak.
Jeg har selv tidligere været stor fortaler for, at vi investerede stort i 6´er positionen, men tror også bare jeg er kommet til den erkendelse, at den defensive balance godt kan sikres på andre måder.
Dette er jeg bestemt heller ikke afvisende over for, men skal den defensive stabilitet sikres på andre måder, råder vi så over de rigtige profiler på hhv. midtbanen og på backpositionerne? Bliver det ikke for offensivt med to backs der har deres forcer længere fremme på banen samt med Gravenberch der snarere er en dybereliggende playmaker end en egentlig 6´er? Hér er det jo umiddelbart enormt ærgerligt at man ikke lykkedes med Zubimendi sidste sommer, da han netop har lidt af dét vi har set fra PSG´s midtbane f.eks, og derfor ville kunne udgøre et alternativ på midten.
Hvorom alting er, så skal den defensive bredde i hvertfald styrkes inden vinduet lukker, og så må vi vente og se hvordan balancen ser ud, når vi er kommet lidt længere hen på sæsonen og har mødt bedre hold. Mon ikke vi allerede får et praj om hvor vi står i det henseende på søndag.