Vi har efterhånden mødt Atletico en del gange i CL i nyere tid, føler jeg, men en kamp jeg ikke glemmer, er 2-3 nederlaget på Anfield. Mener det var i februar eller Marts 2020, og det var der, hvor Corona-nedlukningerne for alvor tog fart. Var ude og spille bold med en håndfuld venner på en lokal klubs fodboldbaner, og da vi var på vej hjem, gik vi forbi en Rema1000, der havde åbent efter kl 22, selvom de burde have lukket ved 21-tiden, fordi alle var inde og hente toiletpapir og andre ting for at forberede sig på nedlukningerne, og det øsregnede, men vi så alligevel kampen på telefonen på vejen hjem. Kampen blev også senere døbt ´´The greatest hate watch of all time´´ af rivaliserende fans på div. medier, fordi vi lige havde vundet CL sæsonen inden og var flyvende under Klopp på det tidspunkt, og vi endte også med at vinde ligaen senere i samme sæson, så de engelske klubbers fans ønskede os virkelig det værste. Bare lige en kort anekdote forud for aftenens opgør, som forhåbentligt bliver til en sejr og en Isak-debut.