Jo, han har ikke spillet prangende i denne sæson og har haft svært ved at sætte sig igennem - men han er jo ikke pludselig blevet en ringe spiller.
Det er jo heller ikke kun i indeværende sæson at Salah har haft svært ved at sætte sig igennem, han har været MIA stort set siden årsskiftet. Og skal vi være helt ærlige hér, så har selve kvaliteten i hans spil overordnet set været stødt nedadgående gennem de sidste tre år nu, hvilket gradvist har kommet til udtryk på op til flere parametre. Første touch, fart, pasninger, skud fra distancen og 1v1 fx. Naturligt nok i øvrigt, han bliver jo heller ikke yngre, og som offensivspiller mærkes skellet bare dét tydeligere. Men han er med al tydelighed ikke den samme spiller længere.
Salah var selvsagt eminent i første halvdel af sidste sæson, hvor han skulle forsøge at spille sig til en kontraktforlængelse, men dén udgave af Salah er jo ikke ligefrem synonymt med hvad vi generelt har set fra ham siden sidst han forlængede, og af samme årsag var det imo heller ikke den rigtige beslutning at stange en ny kontrakt med dertilhørende lønforhøjelse ud til ham tidligere på året, som Andib ligeledes har redegjort for.
Som andre nævner, så er Salah normalt en uselvisk spillet - så tænker ikke der skal lægges for meget i det.
Det var da netop Salahs massive ego og main character syndrome, der gjorde, at Mané og ham røg i clinch med hinanden op til flere gange. Wirtz’ reaktion igår var heller ikke til at tage fejl af, og det var tydeligt hvor meget mere komfortabel han var på banen uden Salahs tilstedeværelse.
Salah ser ind i en ny virkelighed, hvor han formodentligt godt selv er klar over, at holdet ikke længere skal være bygget op omkring ham. Fra et personligt standpunkt kan man sagtens sætte sig ind i at ovenstående må være en omvæltning rent følelsesmæssigt efter at have været holdets største stjerne og offensive omdrejningspunkt i så mange år nu, men for holdets generelle virke er det utvivlsomt den rigtige beslutning fremadrettet. Det er altid vemodigt når klublegender nærmer sig udløbsdatoen, men spillere kommer og går, og det ér nu og engang en naturlig del af spillet.