Redigeretsøn 26. okt 15:06
Men du bliver jo også nødt til at se på de enkelte kampe og vurdere, hvor skidt det egentlig har været i de enkelte tilfælde. Crystal Palace var skidt, men med lidt held havde vi jo ikke tabt den. Chelsea og United kunne vi lige så godt have vundet som tabt. United burde vi faktisk have vundet. Ikke nogen perfekt kamp, men klart godkendt præstation. Det mest bekymrende er kampen igår, synes jeg, da der var store perioder i 2. halvleg, hvor vi virkede apatiske, fuldstændig uden retning. Som jeg også skrev igår synes jeg, der var gode takter, når vi først kom op på den sidste tredjedel i første halvleg, problemet var bare at vi for sjældent fik os etableret, fordi vi ofte mistede bolden, når vi var på vej derop, og var sårbare, når der så blev kørt kontra på os. Wirtz, Hugo og Salah var største syndere i forhold til at miste bolden, når vi byggede op. Kerkez havde også en del dårlige aktioner. Det handler om individuelle spillere, der mangler styrken til at holde faste i kuglen, men også selvtilliden. Måske der også noget strukturelt omkring opbygningen, der manglede, det har jeg ikke overblik over. Det er måske heller ikke uvæsentligt, at vi spillede uden både Ryan og Macca igår, Ryan i særdeleshed selvfølgelig, fordi der måske mangler en indbyrdes forståelse for bevægelse, positioner osv. og, samtidig spiller vi med en Wirtz uden selvtillid, der stadig kæmper med tempoet, Hugo der også er ny og ikke kan holde fast i bolden, og Salah, der er til rotterne.
Og hvad vil det sige at stoppe blødningen? At vende tilbage til det vi kender? Men det vi kender er jo blandt anden en Salah i storform, i hvert fald var han jo en stor del af sidste sæsons succes. Det kan man jo ikke bare lige trylle frem igen. Som du selv har været inde på, har vi været tilbage ved midtbanen med Szobo, Macca og Ryan, og det har jo heller ikke været helt skidt, men vi har alligevel tabt. En stor del af det handler også om manglende selvtillid, og manglende energi, plus det faktum, at der ikke rigtig er nogle af de nye, der har slået til endnu. Det er der jo ikke nødvendigvis noget overraskende i, selvom man selvfølgelig godt kan håbe på at indkøringen kører fuldstændig problemfrit. Isak især skal vi helst have gang i hurtigst muligt, og Wirtz skal selvfølgelig også integreres på en eller anden måde. Derudover gælder det jo stadigvæk, at vi skal score på vores chancer. Wirtz skal score igår. Vi er i en sårbar periode, hvor det er ekstremt kritisk at man også er gode i felterne, så det kan lette lidt af presset. Men det er vi ikke lige nu, og det er en stor del af problemet. Brentford scorer på en ´tilfældighed´ i feltet, inden vi rigtig er kommet i gang med kampen. Bum. Det er første mavepuster. Anden mavepuster er Wirtz, der omvendt ikke formår at udnytte den store chance han bliver givet i feltet. Tredje mavepuster, er et tvivlsomt straffespark til Brentford, der mere eller mindre lukker kampen. Og vi har selvfølgelig brug for, at der også er lidt flere marginaler, der igen falder vores vej, ligesom i starten af sæsonen.