Bussen blev da ikke parkeret? En-til-en udskiftninger og samme formation.
Kald det 1-1, men Macca er en defensiv udgave af Wirtz, mere 8´er end 10´er, og Gomez er en defensiv variant af Bradley på backen. Der skulle lukkes af og pakkes ned var budskabet. Endo ind for Gakpo, kan vist ikke helt strækkes til at være en 1:1. Der er altså et ret tydeligt mønster i alle de udskiftninger, skulle jeg mene. Curtis og Szobo slutter af med at være vores kanter, altså to 8´ere. Isak er den eneste rigtige offensive spiller vi har tilbage på banen.
Man kan ikke forhindre Leeds i også at forsøge og ændre på kampbilledet, og det er da rigtigt, at de tre indskiftninger også får betydning, men vi hjælper dem desværre også godt på vej med vores egne indskiftninger og den forsigtighed og begyndende passivitet, der sniger sig ind i den forbindelse. Momentum begynder allerede at vende her og bliver så kraftigt forstærket af deres reduceringsmål.
Ekitike meget involveret
Ja, enig, meget involveret, hvilket er positivt. Han mangler stadigvæk at sætte sig lidt mere igennem i de bolde der bliver spillet op på ham nede bagfra, synes han taber lidt for mange dueller. Han ser ellers ofte spillet virkelig godt. Han har blandt andet to forsøg på 1-2 kombinationer oppe omkring feltet (den ene med Ryan), som er lige ved at lykkedes, men hvor han i begge tilfælde lige mangler den sidste snert i sit touch til at få den igennem. Men stadigvæk positivt, for os der går op i lysglimtene, at han faktisk ser de her muligheder. Det samme håber jeg at se fra Isak snart. Der var lidt i starten, jeg synes gav lovning på noget godt, men han er jo desværre kun blevet mindre og mindre involveret sidenhen, i den relativt sparsomme spilletid det er blevet til.
Og ja, synes også det er på sin plads at fremhæve både Curtis og Bradley. Bradley selvfølgelig også med en stor andel i målet til 0-2.