Glædelig Jul til alle og – fristes man til at sige – glædelig julefred til alle...
Der er da godt ikke meget juleglæde herinde, og efter min mening er negativiteten kørt helt offroad hos enkelte brugere. Det må de selv ligge og rode med ude i grøfterne – det er et frit land og frit forum.
Men jeg glæder mig over, at det er ret få stemmer, der tegner sig for det meste af den kritik, som i mine øjne grænser til at være både skinger og hysterisk for nogle brugeres vedkommende. Jeg skal ikke kunne sige om, det er en generationsting, når vandene deles på den måde:
I den ene lejr finder vi folk, som er aaaaalt for tålmodige, naive, uambitiøse, og hvad ved jeg.
I den anden lejr finder vi folk, som vil have det hele her og nu, fordi ALT er lårt, og hvad ved jeg.
For min part kommer jeg herind for at finde nogle nuancerede, velunderbyggede analyser og gennemtænkte perspektiver og aspekter på tingene – både i medgang og modgang. Det er fedt – og personligt har det f.eks. flyttet mig over i lidt mere kritiske tanker om Slot – dog uden at tænke fyring.
Og jeg orker det ikke, når det IMHO alt for ofte kammer over i alt det modsatte af gennemtænkt. Jeg vil da f.eks. skide en trillebørfuld på, hvad tilfældige tosser skriver på tilfældige SOME-kanaler, hvor selv sort/hvid er lidt for mange nuancer...
Hvis den slags interesserede mig en skid, skulle jeg nok selv opsøge det slige steder, men lad nu være med at ødelægge vores fine tråd ved at slæbe dén tilgang og den gang trash herind. Men igen finder jeg glæde og trøst i, at langt, langt de fleste herinde gør noget ud af at argumentere for deres holdninger og basere dem på et minimum af realisme, pragmatisme og jordforbindelse til den virkelige verden. Det gælder også mange af dem, jeg er ret uenige med.
Vi står jo i problemer, og der er sgu ingen quick fix, kære venner. Der er kun hårdt arbejde - og tid.
Det er hverken perfekt eller hurtigt nok, hvad der foregår nu, men jeg er en af de lalleglade tosser, der sagtens kan se fremgang – især i forhold til, hvor vi var for bare en god måneds tid siden.
Vi ser stadig mest i glimt - men trods alt flere og flere og længere glimt - hvad fremtidens folk som Wirtz og Etikité har at byde på. Kerkez er ved at folde sig ud som et nyt powerhouse på VB – Frimpong har noget af dét, folk efterlyser på kanterne, og skal stadig finde sin rolle, men tænk lige på, hvor lidt tid han reelt har haft til dét.
Vi så også et glimt af den go´e gamle Isak forleden, og så bliver han bare ramt af en tackling, som i bedste fald var ubetænksom. Tuff luck – og sådan er livet sgu bare, især i Premier League. Alle de der kampe, som på papiret burde være en walkover, handler jo i virkelighedens verden om få procent og marginaler, når først bolden ruller.
Og nej - gu er det da røv imponerende, at vi hiver en smal sejr mod ligaens absolutte agterlanterne. Men som gode folk har peget på, så er vi jo ikke det eneste blandt de traditionelle tophold, der kæmper med tingene.
På en meget personlig og lidt småfilosofisk note undrer jeg mig desuden over, at man kalder sig fan af lige netop Liverpool FC, når man samtidig agerer som forkælede forbrugerfans og mønstrer så uendelig lidt kærlighed og opbakning i en periode, hvor der er allermest brug for det. Man må jo helt selv ligge og rode med, hvordan man udtrykker den kærlighed, som (forhåbentlig) dybest set driver os alle, og det er heldigvis pisseligegyldigt, hvad vi sidder og kævler om på et lille dansk fanforum.
Men jeg priser mig lykkelig for, at Anfield stadig - trods en forståelig mat stemning til tider hos turisterne - stadig er primært befolket af fans, som forstår, hvad Liverpool står for i sin kerne.
Fans som forstår, hvad dens spillere og fans har stået igennem af lidelse, nedture og tragedier gennem årene og forstår, hvorfor YNWA står for langt, langt mere end bare smarte slogans og SOME-støtte i gode tider.
Hvis den aktuelle krise betyder, at nogen står af, fordi alt er lårt, alt er røvkedeligt, og alt er helt og aldeles håbløst uden fremtid, vil de ikke blive savnet - i hvert fald ikke af mig.
Med dette velmente (men næppe vellykkede... ;-) bidrag til julefreden – rigtig Godt Nytår til alle!
På forhånd undskyld for manglende nuancer ovenfor. Hold af og hold ud – det bliver godt igen.
This means more - You´ll Never Walk Alone !
Rene pokaler skinner bare flottere.
Next season - måske også med Justice for 115...