Snak

Mere indhold efter annoncen
Tak for de røde roser - jeg overvejer spraymaling eller møddingen ;-)

Men Liverpools øjeblikkelige og fremtidige situation er yderst interessant.

For mig at se har Liverpool et grundlæggende problem - udover, at flere centrale førerskikkelser er "over the hill" og en række støttespillere ikke er gode nok; man er havnet i en overgangsfase mellem Klopps og Slots spilsystem.

Og eftersom det ikke er muligt at gå tilbage til Klopps måde at spille på - idet man allerede på nuværende tidspunkt har inkorporeret for mange nye spillere på holdet, der ganske enkelt ikke vil kunne tilpasses til tyskerens stil, er man tvunget ind på en mere konventionel og europæisk vej med større tålmodighed og lavere tempo.

Egentlig er Slot blevet "tvunget" til denne omstilling - også selvom den er hans stil, idet Klopps system ikke kan føres videre over årerne i takt med at spillerne bliver ældre og kilometerne i tanken ikke længere er de samme. Man kan give Slot skylden, men det er i virkeligheden tiden, der har skylden.

Adam Wharton og Micky Van de Ven ser jeg som de 2 spillere, som Liverpool mest fordelagtigt kan bygge et nyt hold op omkring - Wirtz også, men han er allerede i klubben. De 2 førstnævnte spillere vil overflødiggøre Gravenberch og delvist Van Dijk, men også Mac Allister.

Van Dijk falder på alderen, og at man på et tidspunkt også skal lade nye kræfter komme til i bestræbelserne på at bygge nyt op. Gravenberch og Mac Allister passede ind i Klopps system, men de er mangelfulde i et mere traditionelt system, hvor fart og at løbe fremad i et hidsigt pres ikke er centrale elementer.

Omstilling af et hold kræver ikke kun, at man udskifter de svageste spillere, men også de af de bedste, som ikke passer ind på en ny vej. Gravenberch og Mac Allister vil også kunne skabe solid finansiering, ligesom det er en eviggyldig sandhed, at mellemklassespillere - i Liverpools tilfælde Frimpong, Bradley, Gakpo og Konaté - fungerer væsenligt bedre, hvis holdet fungerer og spillernes roller passer.

Dusan Vlahovic som ekstra og transferfri angriber vil også være et oplagt emne,

Men igen; Liverpool har 2 grundlæggende problemer - man er fanget mellem nyt og gammelt, både hvad spilkoncept og dåbsattester angår.
Kopieret fra Liverpool-tråden d. 17. maj 2025 : "Her fra skal i øvrigt lyde et tillykke og et tak til Barcelona for at redde fodbolden."
Nick
Meget enig i dine opslag de senere dage . Dog noget uenig ift gravenberch . Han er netop kun slået til efter træner skift . Macallister var efter min mening og stærkt spillende sidste sæson hvor han i år har været helt væk.
Men ellers fine pointer
Men det væsentlige er ikke, hvordan spillerne har præsteret, men hvordan de passer ind på en ny vej.

Hvis man inkorporerer en mere traditionel defensiv midtbanespiller på holdet, vil det nødvendigvis influere på Gravenberch - og så må man tage det op til overvejelse, hvorvidt hollænderen repræsenterer en for stor pengebinding i forh. til hans betydning.

Jeg skulle mene, at Wharton og Szoboszlai vil være det bedste valg på den bagerste del af midtbanen.

Det er det samme med Mac Allister. Hvis man vil gave Wirtz mere samspil og kreativitet at spille sammen med, er argentineren et tvivlsomt valg. Mac Allister er en mellem-spiller, der - når presspillet ikke er i højsædet - tilfører relativt lidt.

Igen kan man spørge, om ikke pengebindengen så er for stor.
Kopieret fra Liverpool-tråden d. 17. maj 2025 : "Her fra skal i øvrigt lyde et tillykke og et tak til Barcelona for at redde fodbolden."
Slot får godt nok en del kritik efter pressemødet i går, og flere af vores medfans på div. sociale medier opfattede noget af det, han udtalte, som stikpiller til fansene.

Han udtalte b.la, at Liverpool kun havde vundet mesterskabet to gange de sidste 30 år, hvilket ikke er faktuelt forkert, men problemet er bare, at da vi vandt mesterskabet sidste sæson, og Slot holdte sin tale på Anfield, irettesatte han netop de rivaliserende fans, som havde hånet Liverpool med kun at vinde to mesterskaber på 30 år ved at sige noget i retning af, at det altså var to på fem år i stedet, men nu har piben så fået en anden lyd.

Derudover så nævnte han for gud ved hvilken gang PSG igen på pressemødet, hvor han sagde, at grunden til vi vandt ligaen sidste sæson, var fordi vi røg ud til dem i CL, så vi kunne fokusere på ligaen og kun havde den at koncentrere os om. Problemet med den udtalelse er bare, at vi var foran med 14 point eller sådan noget med ni kampe tilbage, da vi røg ud til dem, og vi vandt kun fire ud af de sidste ni, så det er endnu en udtalelse, hvor jeg personligt undrer mig over, hvad det er, han prøver at sige, når det ikke ligefrem kørte på skinner efter PSG kampen.

Jeg har før skrevet, at jeg ikke er hans største fan, og noget af det skyldes b.la. det Lynild var inde på i går i forhold til manglende rotation, men noget af det andet skyldes så sandelig også hans retorik, som jeg synes, virker en del off.
Problemet med den udtalelse er bare, at vi var foran med 14 point eller sådan noget med ni kampe tilbage, da vi røg ud til dem, og vi vandt kun fire ud af de sidste ni

De sidste 4 kampe i sæsonen var jo også uden betydning, og her hentede vi kun 2 point.

Så det blev da til 4 sejre i de første 5 kampe efter PSG kampen. Så det er lidt en af de tynde den der.
Y. N. W. A. - #JFT97
Mere indhold efter annoncen
Annonce
En af de tynde? Spillet var altså slet, slet ikke prangende efter det nederlag, og mange inkl. undertegnede er af den opfattelse, at nedturen startede efter det nederlag spillemæssigt. Så selvom vi vandt fire ud af de sidste fem, så var samtlige sejre, med undtagelse af den sidste afgørende kamp, et-måls-sejre, og ved Leicester kampen skulle vi f.eks. helt hen til 79. minut for at finde en vinder, og mod West Ham i kampen inden, skulle vi hen til det 89. minut, og Leicester var altså et af de værste hold i PL. Det er to kampe, der efter nederlaget til Fulham sagtens kunne have endt X.
Det var sådan set hele den uge, hvor nedturen begyndte sidste år. Nederlaget til Newcastle samme uge var også med som starten på den spillemæssige nedtur, vi ser kulminationen på lige nu.

Ved godt det var en træningskamp, men mod Milan i preseason, så vi varslinger også på det ringe spil, vi har set gennem stor dele af denne sæson også. Milan kom utrolig nemt til chancer og vadede til tider lige igennem vores midtbane, og der var meget lidt presspil.

Derouten har været undervejs meget længe nu.
Ikke desto mindre blev kampene vundet, og det er tiden mellem kampene Slot mener var den afgørende faktor. Noget man ikke havde haft ved videre avancement i CL.

At 3 af kampene blev vundet med et enkelt mål er da ligegyldigt.

I 19/20 sæsonen vandt vi 14-15 kampe ud af 32 sejre med en enkelt pind (som jeg lige husker det).

Hvorvidt det spillemæssigt begyndte at halte er der vist diskuteret en del her i tråden.
Y. N. W. A. - #JFT97
Nick
Men de har jo præsteret på den nye vej som slot kom med i sidste sæson . For sidste sæson var på ingen måde klopp bold .
Men korrekt at hvis den nye vej er med Wirtz på den centrale del og en decideret def midt så er jeg ikke fuldstændig uenig . Specielt Mac alister bliver overflødig for han fylder for lidt .Gravenberch er jeg mere i tvivl om ,men får han et defensivt anker omkring sig har jeg nu tro på ham.
Tak for de røde roser - jeg overvejer spraymaling eller møddingen ;-)


Hvis du også får en rose eller to fra mig (kan ikke garantere, de er uden torne), kunne du så ikke gøre en ende på den der signatur, den skærer i mine øjne, selvom det langt fra er det værste jeg har forfattet herinde.
Annonce