Snak

Mere indhold efter annoncen
Lur mig om det ikke er den sportslige succes, der har hevet os en hel del op ad den økonomiske rangstige

De to ting er svære at adskille. Succes fremmer økonomi, men økonomi fremmer også succes. Du kan hverken hente Klopp eller de spillere, der havde succes under Klopp uden stærk økonomi.
Får du selv et specielt kick ud af at klubben er økonomisk ansvarlig?
Hvorfor er det vigtigt for den gængse sofafan?
Det sportslige er noget vigtigere for mig end milliardgæld


Sådan er vi alle forskellige.
Jeg elsker økonomisk ansvarlighed og klubber der formår at jonglere budgetterne og samtidig stable slagkraftige hold på benene.
F.eks. har jeg kæmpe respekt for Brightons projekt - og knapt så meget for Forest, der jo købte halvandet nyt hold da de kom op.

Synes at City og Chelsea er umådeligt uinteressante - de har jo bare købt ind i et væk, uden rigtig at skele til om kontoen er ved at være overtrukket. Den ene klub trykker jo reelt bare sine egne penge i en postboks i Birmingham og så sender dem via skuffeselskaber ind i klubbens økonomi.

Min interesse dalede betydeligt, da Liverpool bare købte med arme og ben i sommers. Har svært ved at identificere mig med klubben, når der pludselig handles for så mange milliarder - er godt klar over at det er nødvendigt for at bibeholde placeringen i toppen - men synes bare det var way over the top.
Er nok også derfor jeg i denne sæson er blevet nærmest apatisk i forhold til spillet. Finder oprigtigt større glæde ved at se Leagoue One fodbold.
Selvfølgelig er økonomisk ansvarlighed nødvendig. Vi er nogle, der godt kan huske hvordan situationen var inden FSG tog over. Man kan kritisere FSG for meget, men i bund og grund er det dem vi kan takke for, at klubben (på trods af lidt sportslig søgang pt) er et fantastisk godt sted. Og naturligvis Klopp.

I øvrigt finder jeg det langt mere interessant at følge en Rio, der kommer fra ungdomsrækkerne (ved godt han er hentet i Chelsea), end en Isak, der har kostet en milliard og er mere eller mindre den færdige vare, selvom det da kilder de rigtige steder, når disse handler indgås.

Jeg tænker, at der nok er brug for begge dele i en moderne fodboldklub.
Det handler ikke om at jeg vil kritisere FSG for ikke at investere i Liverpool, for det har de såmænd gjort i flot stil. Når jeg mener økonomisk ansvarlighed så har det ikke noget at gøre med FSGs overtagelse af Liverpool.

Hicks og Gillett var ikke et eksempel på manglende økonomisk ansvarlighed fra klubbens side – de var et eksempel på finansiel rovdrift. De tog lån for at købe klubben og lagde gælden over på Liverpool. Det er to vidt forskellige ting at være imod den form for svindel og så ønske at klubben var lige som MU, Arsenal eller Spurs med kæmpe milliarder i gæld, men stadig investerer i masser af spillere sæson efter sæson.
Ingen af de klubber vil jo komme i nærheden af at blive sat i administration og det ville Liverpool heller ikke nu.

Men ja, man er forskellige. Jeg kigger på underholdningen og ikke om der bliver brugt 1 milliard mere end man har tjent.
C'mon do something...
Min interesse dalede betydeligt, da Liverpool bare købte med arme og ben i sommers. Har svært ved at identificere mig med klubben, når der pludselig handles for så mange milliarder - er godt klar over at det er nødvendigt for at bibeholde placeringen i toppen - men synes bare det var way over the top.

Det er jo så også en lettere unuanceret måde at anskue tingene på. For det første solgte man spillere for langt over £200m i sommers, hvilket selvsagt skal modregnes i transferudgifterne, og for det andet foretog man sig absolut intet på transfersiden sæsonen før, så beløbet fra i sommers skal fordeles ud over flere transfervinduer.

Kigger man på klubbernes netspend igennem den senere årrække, er Liverpool også langt efter de hold, der konkurreres med i toppen. Og som du selv også er inde på, så er betydelige investeringer i truppen, og på kontinuerlig basis vel at mærke, helt essentielt for at kunne bibevare muligheden for at kunne konkurrere på lige fod fremadrettet, både i Premier League og i Europa. Alternativet er hundrede gange værre, og ender man først med at sakke bagud i forhold til konkurrenterne, så kan det tage mange år at genoprette balancen igen hvad angår at kunne sælge projektet overfor de spillere, der rent faktisk kan gøre en forskel. Det har vi jo også selv set tidligere være tilfældet, hvor man konsekvent måtte nøjes med at hente middelmådige spillere, fordi førstevalgene foretrak mere sportsligt attraktive destinationer. Og selvfølgelig var der også guldkorn imellem fra tid til anden, men for hver Suárez, Sturridge og Coutinho var der ti Assaidi, Allen og Kyrgiakos. Det stadie skal man for alt i verden ikke tilbage til.

Man har netop fremvist den højeste omsætning af alle hold i ligaen, så selvfølgelig skal man gå benhårdt efter at bibevare dén position via sportslig succes. Alt andet er for useriøst, når det er en top-fem klub på verdensplan med millioner af fans worldwide, det drejer sig om. Foretrækker man i ramme alvor at Liverpool igen skal ned og rode rundt som den bløde mellemvare, som klubben gjorde i årtier, fordi man finder det vigtigere at udvise økonomisk mådeholdenhed end at følge med tiden og udvise ambitioner på transfermarkedet, som de øvrige topklubber konsekvent gør, så er det simpelthen den forkerte klub man har valgt at holde med. Liverpool er en gigant, og skal styres derefter.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Ingen af de klubber vil jo komme i nærheden af at blive sat i administration og det ville Liverpool heller ikke nu.

Det er fordi, der er blevet indført et koncept, som hedder Financial Fair Play eller indenfor England, PSR-reglerne. Det er et regelsæt som alle klubber skal indordne sig under for netop ikke at ende som Liverpool var tæt på at ende.

Og det du skriver H&G gjorde i Liverpool er i øvrigt nøjagtig det samme som Man United fans i en årrække har været stærkt utilfredse med, at Glazer familien angiveligt gjorde/gør.
MU har ikke længere det store økonomiske forspring, de har har haft ift LfC og Arsenal. Derudover har de aldrig haft så stor en gæld, som de har nu. Så medmindre de får en ordentlig kapitaltilførsel, så er det svært at få øje på, at de ikke osse er afhængige af CL indtægter for at forstærke sig yderligere. Medmindre man forsætter som hidtil og lade gælden vokse yderligere.

@YNWA, hvis du har tid og gider at uddybe:

Er det vitterligt så nemt at klubberne bare kan sikre sig kapitaltilførsel, eks. i form af indskud/lån fra ejerne, for derved ufortrødent at kunne fortsætte i samme spor hvad angår transfer- og lønudgifter? Er det ikke netop dét, som FFP/PSR er sat i verden for at bekæmpe og derved sikre et mere “even playing field”, rent konkurrencemæssigt, så at sige? Og er der tilmed heller intet loft for hvor stor en andel gældsposten må fylde i enhver given Premier League klub?

Det er for mit vedkommende en smule uforståeligt, når vi i årevis har fået fortalt at Liverpool selv skal generere de midler, som klubben har at gøre med hvad angår køb af nye spillere, når man så samtidigt frekventerer X eller Reddit og kan læse, at én eller anden United-ITK melder ud at klubben har £2-300m til rådighed til sommer før spillersalg, med tanke på den måde, som United som klub drives på rent økonomisk. Hvad er konsekvenserne ret beset?

I Deloittes opgørelse fra januar måned rangerer United ligeledes efter både Liverpool, City og Arsenal i tabellen, og sammenlagt med deres kolossale gæld virker det helt off at de skulle kunne være i en position rent økonomisk, hvor de kan være i stand til blandt andet at hente to CM’s á la Anderson, Baleba, Tonali og Wharton + hvad de ellers har af huller i truppen, kort efter at de har investeret massivt i Šeško, Mbeumo, Cunha, Dorgu osv. (og dyre flops som Sancho, Højlund osv. før dét). Det er jo ren FM. Og så er jeg med på at Casemiros massive lønpost bliver frigivet, men stadig. Det er jo ikke ligefrem fordi de har vadet i sportslig succes den senere årrække, mildest talt.
Er det vitterligt så nemt at klubberne bare kan sikre sig kapitaltilførsel, eks. i form af indskud/lån fra ejerne, for derved ufortrødent at kunne fortsætte i samme spor hvad angår transfer- og lønudgifter? Er det ikke netop dét, som FFP/PSR er sat i verden for at bekæmpe og derved sikre et mere “even playing field”, rent konkurrencemæssigt, så at sige? Og er der tilmed heller intet loft for hvor stor en andel gældsposten må fylde i enhver given Premier League klub?


En ting er FFP/PSR - noget andet er likviditet - og en klub der ikke har likviditet, kan ret beset ikke købe spillere, med mindre sælger går med på en afdragsordning. Tænker at United kan være udfordret på likviditeten, da de igennem en årrække har købt dyre spillere, som i bedste tilfælde er blevet skippet videre med betydelige tab - så de samtidig stadig hænger på nogle heftige gældsposter.

Og likviditet er en af de ting som Champions League bidrager til - og det tæller naturligvis også med i FFP/PSR.
Liverpool skal ikke selv generere alle midler, men FSG har valgt at drive klubben ud fra en self-sustainability strategi. Da FSG overtog Liverpool var Liverpool i massiv gæld og den har FSG haft fokus på at nedbringe, samtidig med, at der er blevet investeret i infrastrukturen i form af nye træningsfaciliteter og udvidelse af Anfield.

Man United er stadig et globalt brand, ovenpå de mange års succes med Ferguson. Klubbens årlige omsætning er høj og de skriver også store, lovlige, sponsoraftaler, dertil kommer investorer, mechandise, billetsalg og TV-penge. Samtidig med dette er klubben i stor gæld, de tager mange lån, og infrastrukturen har været negligeret med outdatede træningsfaciliteter, der først fik en makeover i 2025, samt et stadig hullet Old Trafford, men for nu er strategien stadig bæredygtig og klubbens cashflow stærk nok.
United har jo sådan set i al den tid, de ikke har haft sportslig succes, stadig haft stor fokus på finansiel succes, spørgsmålet er bare om det kan blive ved, hvis pengene stadig formøbles på spillere, der ikke slår til og succesen ikke indtræffer.
Man var jo faktisk også meget pressede på FFP for et par år siden, men det er rigtigt at det nu i højere grad handler om likviditeten og der kan man jo i teorien bare låne sig til de penge som man har gjort de seneste år hvor gælden bare er vokset og vokset. Jeg mener man for nyligt omlagde nogle lån der oprindeligt skulle være blevet betalt nu til sommer, men er for doven til at tjekke.

Casemiros løn er dog heller ikke den eneste der forsvinder. Sanchos forsvinder ligeså, man håber Rashfords gør, Maguires forsvinder helt eller reduceres og så er ambitionen jo også at Onana, Zirkzee og måske Ugartes forsvinder oveni. Højlund er ikke 100% sikker afhængig af Napolis CL kval men det er jo i princippet et salg man lavede sidste sommer som forventes gennemført denne sommer. Det er dog også værd at bemærke at spillernes løn er reduceret med 25% når man ikke har været i CL hvilket i princippet kan gøre det sværere at sælge dem til sommer hvis deres løn stiger.

£200-300m inden salg lyder dog også ret voldsomt. Som regel hører vi at budgettet hedder omkring £100m inden salg hvorefter de nærmest hver sæson overgår det så man skal aldrig sige aldrig især når lønomkostningerne forventes reduceret markant igen til sommer (foruden alle de andre nedskæringer man har haft), men på et eller andet tidspunkt må det jo indhente klubben at man bliver ved med at overforbruge. Jeg tænker et realistisk netspend hedder omkring £150m med CL og måske £80-100m uden.

Det seneste vi har hørt fra klubben gennem journalister er at CL kval vil gøre en massiv forskel. Ikke kun pga. de penge man får fra CL, men også fordi United er helt i toppen hvad angår omsætning på kampdage med et stort stadion mm. og man har jo virkelig savnet hjemmekampe denne sæson. Oveni det skal Adidas betale mindre når man ikke er i CL og man skal vist til sommer forhandle et par nye sponsorater som nok også vil løftes hvis man skal spille CL.

En anden ting som måske kan booste klubbens transferbudget er Greenwoods fremtid. United har en 50% klausul på fortjenesten af et salg af ham og han har jo været så god denne sæson at der nok vil være nogle klubber der potentielt er villige til at betale en ret markant pris for ham uanset hans fortid. Det mener Fabrizio Romano i hvert fald. Umiddelbart kan United score mellem £15-30m på ham alene hvis man er heldige udover salg af Højlund, Rashford og andre.
Manchester United Brøndby IF
Annonce