Stoler ikke helt på Kerkez og Frimpongs diciplin til at være wingbacks med et 3 mandsforsvar. Rigtig meget ansvar ligger på deres skuldre både offensivt og defensivt i sådan en formation i forhold til ikke at efterlade for meget plads bagved. Fordelen er dog, at de fleste hold i dag kun spiller med en angriber, så et 3 mandsforsvar vil være svært for enhver angriber at spille imod. Man får også en stærk offensiv.
Det handler mere om taktisk fleksibilitet, og hvilke udgangspunkter holdet har med og uden bolden. Man kan sagtens starte med 4 mand i forsvaret uden bold, men når man har bolden kan Gravenberch fx være den der falder ned og danner et 3 mandsforsvar. Det gjorde Fabinho ofte dengang, som en ekstra beskyttelse. Det handler om coaching i forskellige situationer.
Tror ikke Alonso fx er så rigid i sin taktik, for det vinder man heller ikke titler på. En god træner coacher holdet i forskellige formationer, så der er fleksibilitet undervejs i en kamp, så man heller ikke er for forudsigelig for modstanderen.
Under Klopp miksede man meget med de her ting. Indimellem gik Henderson ud på kanten, eller Salah søgte i boksen mens Trent var på kanten. Eller Salah forblev på kanten, så Trent kunne underlappe. Diaz kunne også indimellem søge i boksen, selvom han som udgangspunkt er ude på kanten. De her ting var Klopp emminent til at coache holdet til; den uforudsigelighed og fluiditet. Det lykkes Slot ikke med i samme grad, og det er bl.a. også det de fleste savner, gætter jeg på, når Slot kritiseres for kedelig offensiv.