Det er i hvert fald svært at se, hvor der skal skæres i truppen, med de afgange der allerede er annonceret.
Endo, Chiesa og Tsimikas kunne stå for skud. Så er der en del ubekendte i Bajcetic, Williams, Ramsay, Jaros, Elliott og sikkert nogle af de ældste fra u21 som Beck, Gordon, McConnell, Balazgi osv., men hvor mange penge der kan og skal generes, er noget uvist. Slot sagde fornyligt, at Liverpool er en sælgende klub (nyt for mig), så der skal trimmes. Så meget ved vi.
HG-spillere, især dem fra akademiet og dem som længe har været afskrevet i regnskabet, har desværre en større værdi, og ja det er Jones, Gomez og Elliott som jeg ellers gerne ser man holder på (Danns også). Og der skal nok være kampe til Gomez (især hvis Frimpong og Bradley stadig er så meget ude) og Elliott. Vi står til at miste omkring 60 kampes spilletid i Salah, Robbo, med Endo og Chiesa også, hvor Isak selvfølgelig tager en af dem, men det giver altså noget plads. Vi kan heller ikke regne med, at en ny wing brænder banen af fra start. Men ja, sandsynligheden for at Gomez og Elliott regnes som salgsemner er ret stor, måske også Jones.
Jones er dog lige blevet nævnt som mulig vice-anfører, af et af Liverpool-podcast site - kan ikke lige huske hvem, så det kunne give ham en livsline. Jones deler jo lidt vandene, men jeg ser ham som instrumental på midtbanen, hvis man vil dominere via possession og pasninger. Her er tiden desværre rendt fra Mac Allister (der også ser sig selv i Spanien på et tidspunkt jf. et interview tidligere på sæsonen). Desuden dækker Jones flere positioner (som Milner bl.a.) og er klubmand og lokal dreng, så det vil være et stort tab for mange måder, hvis man beslutter at sælge ham.
Og så er der et rygte om, at klubben vil leje Ngumoha ud? Jeg så det kun i forbifarten forleden, men er der hold i det?