Det store spørgsmål er om det giver mening at købe nye spillere ind til en manager som kun har en sæson tilbage på sin kontrakt.
Hvis de har besluttet sig for, at han skal have næste sæson med, så synes jeg, det giver meget god mening, at de også vælger at støtte ham til sommer på transfermarkedet for at se, om han kan vinde en stor titel igen, inden hans kontrakt udløber. Kan han det, og spillet bliver lige så godt som i første halvdel af mesterskabssæsonen næste sæson, så tror jeg også, de er klar til at forlænge med ham. Jeg læste også lige en artikel fra en pålidelig kilde, der b.la. handlede om, at FSG anser Slot for at være manden, der skal stå i spidsen for Liverpool gennem den nye æra, de er ved at skabe. Det ville også være mærkeligt, hvis de ikke støttede ham på transfermarkedet til sommer, bare fordi hans kontrakt udløber i 2027. Så kunne de jo lige så godt smide næste sæson i skraldespanden med tanke på alle de store huller, truppen har.
